Storkrepser

klasse av krepsdyr
(Omdirigert fra «Malacostraca»)

Storkrepser (Malacostraca – gresk: malakos, og ostrakon - «mykt skall»)[2] er en stor og tallrik klasse av krepsdyr. Det er den største gruppen av krepsdyr og den gruppen som har de kroppslig største artene med en vekt inntil 10-20 kg. Antall arter er minst 30 000, kanskje atskillig flere. Storkrepser har stor variasjon i kroppsbygning og fysiologi. Mest kjent er slike større «skalldyr» som krabber, hummer og reker. Det alt overveiende antallet av artene lever i havet med utbredelse over det meste av kloden, men noen få er også landlevende, eksempelvis skrukketroll som kan bli inntil 20 mm lange. Tross navnet er de aller fleste artene relativt små, og ikke større enn en rekke andre krepsdyr som ikke tilhører gruppen av «storkrepser». Felles for alle storkrepser er at hodet (cephalon) har 5 ledd brystpartiet (thorax) har 8 ledd, og bakkroppen (abdomen) har 6 ledd, eller i sjeldne tilfeller 7. Hode og kropp kan være sammenvokst til et såkalt cephalotorax. Storkrepsene utvikla seg i kambrium for 750 mill. år siden, og hører blant de eldste leddyrene.

Storkrepser
Eophreatoicus, en tanglus
Nomenklatur
Malacostraca
Latreille, 1802
Populærnavn
storkrepser[1]
Klassifikasjon
RikeDyr
RekkeLeddyr
UnderrekkeKrepsdyr
OverklasseMulticrustacea
Økologi
Antall arter:+ 30 000
Habitat:Vann og fuktige steder
Utbredelse:Hele verden
Inndelt i
Halloweenkrabbe (Gecarcinus quadratus) er en landlevende krabbe, her et eksemplar som klatrer ned et tre i Costa Rica.
Europeisk hummer (Hommarus gammarus) lever i Atlanterhavet og er en ettertraktet matkilde.
Den store eremittkrepsen Dardanus megistos lever i tidevannssonen, her i Japan.
Armadillidium vulgare, en art av skrukketroll.
Lysiosquilla maculata, en slags sjøkneler.

Morfologi

Storkrepsenes viktigste kjennetegn er:[3][4]

  • To par følehorn, et større og et mindre (antennuler).
  • Fem par bein, hvorav det fremste ofte er omdanna til griperedskaper.
  • Hodet (cephalon) har 5 segmenter.
  • Brystet (thorax) har 8 segmenter.
  • Bakkroppen (abdomen) har 6 eller 7 segmenter.
  • Kan ha omsluttende hodepanser
  • Magesekk med to kammer.
  • Sentralnervesystem.

Utbredelse

Storkrepser har utbredelse i hav, elver og innsjøer i hele verden. Det var per 1996 registrert minst 1 677 forskjellige arter av er i nordlige strøk, dvs Nord-Atlanteren, Middelhavet, Østersjøen, Norskehavet og Barentshavet. Antall arter av underklassen Eumalacostraca («ekte storkreps») observert i nordlige farvann fordelt på de viktigste undergruppene, er: Syncarida 0 arter, Amphionidacea (krill) 15 arter, Amphionidacea 1 art, tifotkrepser (Decapoda) 1 652 arter.[5]

Underklassen Hoplocarida har bare observasjoner av to arter i nordlige strøk, begge i britiske farvann og sørover inn i Middelhavet. Underklassen Phyllocarida har observasjoner av 7 arter i nordlige strøk, herav fire arter av slekten Nebalia.[6]

Vi finner om lag 1 000 arter av storkrepser i farvann rundt Norge og Svalbard, hvorav neppe mer enn 10 arter i ferskvann og 25 arter på land, de øvrige er marine arter i havet.

Taksonomi

Taksonomien til storkrepser er komplisert og flere av gruppen er utdødd. Det er generelt omstridt å fin-inndele organismer taksonomisk. En vanlig oppdelning anerkjenner storkrepser som en av seks ulike klasser av krepsdyr, og storkrepser er den mest artsrike gruppen. En moderne oppdatering av systematikken gis av Martin og Davis[7], som følgende oversikt følger ned til nivået orden, mens lavere nivåer i enkelte tilfeller følger Catalogue of Life[8], men stort sett WoRMS-databasen.[9]. Utdødde grupper er markert med †.

  • Rekke: krepsdyr (Crustacea) - 67 000 arter
    • Klasse storkrepser (Malacostraca) - +30 000 arter Latreille, 1802
      • Underklasse «ekte storkreps» Eumalacostraca - +22 000 arter Grobben, 1892
        • Usikker overorden Eucarida Calman, 1904
          • Orden Amphionidacea - 1 art . I. Williamson, 1973
          • Orden tifotkrepser (Decapoda) - 2 700 slekter, 15 000 arter Latreille, 1802
            • Usikker underorden Natantia (2013: direkte under Decapoda)
            • Underorden «reker» (Dendrobranchiata) Spence Bate, 1888
            • Underorden kreps og krabber Reptantia = Macrura Reptantia
            • Usikker underorden Eggbærereker, (Pleocyemata)
              • Infraorden porselenskrabber (Anomura)
                • Overfamilie Aegloidea Dana, 1852
                • Overfamilie Chirostyloidea Ortmann, 1892 = Kiwaoidea Macpherson, Jones & Segonzac, 2005
                • Overfamilie Galatheoidea Samouelle, 1819
                • Usikker overfamilie Hippoidea Latreille, 1825
                • Overfamilie «trollkrabber» og «kongekrabber» Lithodoidea Samouelle, 1819
                • Overfamilie «steinkrabber» Lomisoidea Bouvier, 1895
                • Overfamilie «eremittkreps» Paguroidea Latreille, 1802 = Birgusoidea / Cancellochelloidea / Cheiroplatoidea / Pomatocheloidea / Pylocheloidea Watabe, 2007
              • Infraorden Axiidea de Saint Laurent 1979
              • Infraorden krabber (Brachyura)
                • Seksjon incertae sedis: - 54 slekter
                • Seksjon Eubrachyura
                  • Underseksjon Heterotremata
                    • Overfamilie Aethroidea Dana, 1851
                    • Overfamilie Bythograeoidea Williams, 1980
                    • Overfamilie Calappoidea De Haan, 1833
                    • Overfamilie Cancroidea Latreille, 1802
                    • Overfamilie Carpilioidea Ortmann, 1893
                    • Overfamilie Cheiragonoidea Ortmann, 1893
                    • Overfamilie Corystoidea Samouelle, 1819
                    • Overfamilie Dairoidea Serène, 1965
                    • Overfamilie Dorippoidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Eriphioidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Gecarcinucoide a Rathbun, 1904
                    • Overfamilie Goneplacoidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Hexapodoidea Miers, 1886
                    • Usikker overfamilie Hymenosomatoidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Leucosioidea Samouelle, 1819
                    • Overfamilie Majoidea Samouelle, 1819
                    • Overfamilie Orithyioide a Dana, 1852
                    • Overfamilie Palicoidea Bouvier, 1898
                    • Overfamilie Parthenopoidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Pilumnoidea Samouelle, 1819
                    • Overfamilie Portunoidea Rafinesque, 1815
                    • Overfamilie Potamoidea Ortmann, 1896
                    • Overfamilie Pseudothelphusoidea Ortmann, 1893
                    • Overfamilie Pseudozioidea Alcock, 1898
                    • Overfamilie Retroplumoidea Gill, 1894
                    • Overfamilie Thioidea H. Milne Edwards, 1853
                    • Overfamilie Trapezioidea Miers, 1886
                    • Overfamilie Trichodactyloidea H. Milne-Edwards, 1853
                    • Overfamilie Trichopeltarioidea Tavares & Cleva, 2010
                    • Overfamilie Xanthoidea MacLeay, 1838
                  • Usikker underseksjon Raninoida
                  • Underseksjon Thoracotremata
                    • Overfamilie Cryptochiroidea Paul'son, 1875
                    • Overfamilie Grapsoidea MacLeay, 1838
                    • Overfamilie Ocypodoidea Rafinesque, 1815
                    • Overfamilie Pinnotheroidea De Haan, 1833
                • Seksjon Podotremata
                  • Overfamilie Cyclodorippoidea Ortmann, 1892
                  • Overfamilie Dromioidea De Haan, 1833 = Dromiacea
                  • Overfamilie Homolodromioidea Alcock, 1899
                  • Overfamilie Raninoidea De Haan, 1839
              • Infraorden reker (Caridea) Dana, 1852
                • Seksjon
                  • Overfamilie Alpheoidea Rafinesque, 1815
                  • Overfamilie Atyoidea De Haan, 1849
                  • Overfamilie Bresilioidea Calman, 1896
                  • Overfamilie Campylonotoidea Sollaud, 1913
                  • Usikker overfamilie Caridea incertae sedis
                  • Overfamilie Crangonoidea Haworth, 1825
                  • Overfamilie Nematocarcinoidea Smith, 1884
                  • Overfamilie Oplophoroidea Dana, 1852a
                  • Overfamilie Palaemonoidea Rafinesque, 1815
                  • Overfamilie Pandaloidea Haworth, 1825
                  • Overfamilie Pasiphaeoidea Dana, 1852
                  • Overfamilie Physetocaridoidea Chace, 1940
                  • Overfamilie Processoidea Ortmann, 1896a
                  • Overfamilie Psalidopodoidea Wood-Mason, 1892
                  • Overfamilie Stylodactyloidea Spence Bate, 1888
              • Infraorden Gebiidea de Saint Laurent, 1979
                • Seksjon
                  • Usikker overfamilie Callianassoidea Dana, 1852 = Callianassidae Dana, 1852
                    • Familie Gourretiidae Sakai, 1999 = Gourretiinae Sakai, 1999
                  • Usikker overfamilie Thalassinoidea Latreille, 1831 = Thalassinidae Latreille, 1831
              • Infraorden Procarididea
              • Infraorden pussereker, korallreker (Stenopodidea) Bate, 1888
              • Tidligere infraorden languster (Palinura)
              • Tidligere infraorden gravekreps (Thalassinidea) Latreille, 1831
          • Orden krill (Euphausiacea) - 2 familier, 11 slekter, 86 arter Dana, 1852
            • Incertae sedis
              • Familie Bentheuphausiidae Colosi, 1917
              • Familie Euphausiidae Dana, 1852
        • Overorden posereker (Peracarida) - +13 000 arter Calman, 1904
        • Overorden Syncarida Packard, 1885
      • Underklasse Hoplocarida - ca. 400 arter
      • Underklasse Phyllocarida - 60-70 arter
        • Orden †Archaeostraca
        • Orden †Hoplostraca
        • Orden Leptostraca

Referanser

Litteratur

Eksterne lenker