Ludvig 13. blev konge af Frankrig og Navarra ved sin fars død den 14. maj1610. Indtil 1614 var han under formynderskab af sin mor, Marie af Medici. Kongen og hans mor var uenige. Moderens yndling og landsmand, italieneren Concini, der i nogle år var enerådende minister, blev med den unge konges viden snigmyrdet i 1617. Enkedronningen blev fængslet, og hendes parti blev med magt tvunget til lydighed. Marie af Medici forsøgte at genvinde magten i 1630 ("De lange næsers dag"), men det mislykkedes. Først i 1624 kom der rigtigt styr på regeringen, da Richelieu blev minister og styrede til sin død i 1642. Ludvig bøjede sig for hans klogskab, hans grunde, hans karakterstyrke og hans altid hensynsfulde og ærbødige råd og tog efter hans død hans lærling Mazarin til ledende minister. En ældre opfattelse af Ludvig som en ren marionet, der stod i et spændt forhold til Richelieu (udbredt gennem populære romaner som f.eks. De Tre Musketerer af Alexandre Dumas d.æ. fra 1844), er historisk ubegrundet.