Jakutisk spriak
 Tekst üüb Öömrang |
At Jakutisk spriak (jakutisk саха тыла, sjiisk sacha tyla) as en Turkspriak uun det skööl faan a Sibiirisk Turkspriaken, an woort faan 450.000 minsken uun Nuurduastsibiirien spreegen. Hat wiset oober uk iinflööd faan Mongoolisk spriaken an Tunguusisk spriaken.
| Jakutisk саха тыла | ||
|---|---|---|
Snaaket uun |  Ruslun | |
| Spreegern | ca. 450.000 (2010)[1] | |
| Wedenskapelk iindialang |
| |
| Amtelk Stant | ||
| Amtspriak faan |  Republiik Sacha (Jakutien) | |
| Spriak-Ufkörtang | ||
| ISO 639-1: | — | |
| ISO 639-2: | sah | |
| ISO 639-3: | ||
Spriakwiisen
efter M.S. Woronkin (Антонов, 1997, S. 514):
- waastelk skööl
- Wiljuisk
- nuurdwaastelk
- uastelk (Akoja) skööl
- sentraal
- nuurduastelk
- Dolgaanisk
Skraft
Sant 1939 woort Jakutisk mä kyrilisk skraft skrewen:
| А а | Б б | В в | Г г | Ҕ ҕ | Д д | Дь дь | Е е |
| Ё ё | Ж ж | З з | И и | Й й | К к | Л л | М м |
| Н н | Ҥ ҥ | Нь нь | О о | Ө ө | П п | Р р | С с |
| Һ һ | Т т | У у | Ү ү | Ф ф | Х х | Ц ц | Ч ч |
| Ш ш | Щ щ | Ъ ъ | Ы ы | Ь ь | Э э | Ю ю | Я я |
Kwelen
Luke uk diar
- Turkspriaken: Altaisk, Aserbaidschaansk, Baschkiirisk, Chaladschisk, Chakasisk, Gagausisk, Jakutisk, Karatschai-Balkaarisk, Karlukisk, Kasachisk, Kiptschakisk, Kirgiisk, Oghuurisk, Oghuusisk, Sibiirisk, Tataarisk, Tschuwaschisk, Turkmeensk, Tuwiinisk, Türkisk, Uighuurisk, Usbekisk
Commonskategorii: Jakutisk – Saamlang faan bilen of filmer
🔥 Top keywords: Wikipedia:HoodsidWikipedia:ImpressumNaist WäältkrichWikipedia:Gemiinschaps-portåålWikipediaxert5FiilSpezial:Letzte ÄnderungenWikipedia:AuerMangoldManiokWikipedia:KroufTechnologiiText:HoodsidYouTubeCSSCoffein1200IrpelbuumPeriode-7-ElementInternetHaagekäärsenNaachtskaadplaantenWikipedia:MiilstianerDatei:Flag of France.svgAlaska jupikInformaatikVaasa800ISSNIngelsk spriakWikipedia Diskussion:HoodsidLonicera caprifoliumBiologiiHirseWikipedia Diskussion:SpräkekoordinasjoonNational Center for Biotechnology InformationItaalienJoule
