Yaya Touré

ivoriansk fodboldspiller

Gnégnéri Yaya Touré (født 13. maj 1983 i Elfenbenskysten) er en fodboldspiller, som har spillet for FC Barcelona, Manchester City og Elfenbenskystens landshold.

Yaya Touré
Personlig information
Fulde navnGnégnéri Yaya Touré
Født13. maj 1983 (41 år)
Sekoura Bouaké, Elfenbenskysten
Højde189 cm
PositionCentral midtbane, defensiv midtbane
Ungdom
1996–2001ASEC Mimosas
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2001–2003Beveren70(3)
2003–2005Metalurh Donetsk33(3)
2005–2006Olympiakos20(3)
2006–2007AS Monaco27(5)
2007–2010FC Barcelona74(4)
2010–2018Manchester City316(79)
2018Olympiakos2(0)
2019-2020Qingdao Huanghai14(2)
Landshold
2004–2015Elfenbenskysten101(19)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Touré var angriber i sine unge dage,[1] og han spillede centerforsvarer, bl.a. for Barcelona i Champions League finalen i 2009.[2] Størstedelen af sin karriere var han dog midtbanespiller, hvor han blev regnet for en af verdens bedste på sin position.[3] Han regnes også for en af Afrikas bedste spillere gennem tiden, og Touré blev kåret som Årets fodboldspiller i Afrika i 2011, 2012, 2013 og 2014.[4][5]

Touré startede sin karriere i ASEC Mimosas i Elfenbenskysten, hvor han fik sin debut, da han var 18. Hans spil vakte interesse i Europa, og han spillede for Beveren, Metalurh Donetsk, Olympiakos og Monaco, før han skiftede til Barcelona i 2007. Han spillede over 100 kampe for klubben og var en del af det historiske Barcelona-hold, der i 2009 vandt seks trofæer i ét kalenderår. I 2010 skiftede Touré til Manchester City, hvor han spillede en central rolle for klubben, da den vandt mesterskabet i 2012 og 2014.

Touré spillede 101 landskampe for Elfenbenskysten fra 2004 til 2015 og deltog i VM-slutrunderne i 2006, 2010 og 2014. Han deltog også i seks Africa Cup of Nations i 2006, 2008, 2010, 2012, 2013 og 2015, hvor han fik to andenpladser i 2006 og 2012. I 2015 var han anfører, da Elfenbenskysten vandt turneringen.

Hans storebror Kolo Touré var hans holdkammerat hos Manchester City og på landsholdet.

Titler

Olympiakos

  • Alpha Ethniki: 2005–06[6]
  • Græske pokalturnering: 2005–06[7]

Barcelona

Manchester City

Qingdao Huanghai

  • China League One: 2019[20]

Elfenbenskysten

Individuelle priser

Referencer

Eksterne henvisninger