VM i ishockey (mænd)

International Ice Hockey Federation (IIHF), ishockeysportens styrende organ, blev grundlagt den 15. maj 1908 i Paris under navnet Ligue Internationale de Hockey sur Glace (LIHG).^[2] I 1908 var organiseret ishockey stadig forholdsvist nyt. Den første organiserede ishockeykamp fandt sted den 3. marts 1875 i Montreals Victoria Skating Rink.^[3] I 1887 dannede fire klubber fra Montreal Amateur Hockey Association of Canada (AHAC) og udviklede et struktureret kampprogram. Lord Stanley donerede Stanley Cup i 1892, og trofæets forvaltere besluttede at tildele pokalen til det bedste hold i AHAC, eller til et hold, der vandt over indehaveren af trofæet i en godkendt udfordringskamp.^[4] Eastern Canada Amateur Hockey Association (ECAHA) blev oprettet i 1905,^[5] og den liga blandede professionelle og amatørspillere på holdene. Da ECAHA opløste sig selv i 1909, blev en af følgerne, at National Hockey Association (NHA) blev dannet.^[6]

Europamesterskabet i ishockey, der første gang blev afholdt i januar 1910 i Les Avants, Schweiz var forløberen for verdensmesterskabet. Det var den første officielle turnering for landshold, og den havde deltagelse af fire nationer, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Schweiz.^[7] Europamesterskabet blev en årligt tilbagevendende begivenhed, bortset fra en pause under første verdenskrig. I Nordamerika fortsatte professionel ishockey imidlertid med at vokse, og National Hockey League (NHL) blev dannet i 1917.

Uddybende artikel: Olympiske ishockeyturneringer

IIHF anser ishockeyturneringen under de olympiske lege i 1920 i Antwerpen for det første verdensmesterskab i ishockey. Den blev arrangeret af et udvalg, der bl.a. havde den senere IIHF-præsident Paul Loicq som medlem. Turneringen blev spillet i perioden 23. - 29. april og havde deltagelse af syv hold: Canada, Tjekkoslovakiet, USA, Schweiz, Sverige, Frankrig og Belgien.^[8] Canada, repræsenteret af Winnipeg Falcons, vandt guldmedaljerne, med en samlet målforskel på 27–1,^[9] mens USA og Tjekkoslovakiet vandt henholdsvis sølv og bronze.^[10]

Herefter talte alle de olympiske ishockeyturneringer til og med turneringen ved de olympiske vinterlege i Grenoble i 1968 som verdensmesterskaber. Canada vandt guld både i 1924 og 1928.^[11][12] I 1928 vandt Sverige og Schweiz VM-medaljer for første gang, og samtidig debuterede Tyskland med en niendeplads.^[13]

Det første verdensmesterskab uden tilknytning til de olympiske lege blev afholdt i 1930. Turneringen blev spillet i Chamonix, Wien og Berlin. Canada blev repræsenteret af Toronto CCMs, som besejrede Tyskland i finalen, mens Schweiz vandt bronze.^[14][15] Canada vandt igen året efter, hvor nordamerikanerne blev repræsenteret af Manitoba Grads,^[16] og Winnipeg Winnipegs vandt guld til Canada ved de olympiske vinterlege i 1932.^[17][18] Ved VM i 1933 i Prag, Tjekkoslovakiet vandt USA guldmedaljerne, og dermed blev VM for første gang ikke vundet af Canada. Pr. 2014 er det fortsat den eneste guldmedalje vundet af USA i en ikke-olympisk VM-turnering.^[19]

To dage inden de olympiske vinterlege i 1936 i Tyskland protesterede canadiske officials over, at to af spillerne på det britiske hold, James Foster og Alex Archer, havde spillet i Canada og uden tilladelse havde skiftet til klubber i English National League. IIHF gav canadierne ret, men Storbritannien truede med at trække sig fra turneringen, hvis de to spillere ikke fik lov at deltage. Canada trak dog protesten tilbage, inden legene begyndte, og Storbritannien blev det første ikke-canadiske hold, der vandt OL-guld.^[20] Resten af verdensmesterskaberne afholdt i 1930'erne blev vundet af Canada. VM i 1939 blev det første mesterskab med deltagelse af Finland.^[21] Anden verdenskrig forårsagede at de olympiske vinterlege i 1940 og 1944 samt VM-turneringerne fra 1941 til 1946 blev aflyst.^[14][22]

Efter anden verdenskrig forbedrede Tjekkoslovakiets landshold sig hurtigt. Holdet vandt sin første VM-titel i 1947 i et mesterskab, hvor canadierne dog ikke deltog. I 1949 blev Tjekkoslovakiet den tredje nation, der vandt en VM-turnering, hvori Canada deltog.^[23] I optakten til de olympiske vinterlege i 1948 i Sankt Moritz, Schweiz udbrød en konflikt mellem de to amerikanske ishockeyforbund American Hockey Association (AHA) og Amateur Athletic Union (AAU). AAU nægtede at acceptere AHA's hold, fordi de mente at AHA-spillerne "åbenlyst modtog løn", og på den tid var de olympiske lege udelukkende for amatørspillere.^[24] Man nåede dog frem til det kompromis, at AHA-holdet fik lov at deltage. Men holdets kampe blev kategoriseret som uofficielle og holdet kunne ikke vinde OL-medaljer. Holdet sluttede på fjerdepladsen men blev efterfølgende diskvalificeret.^[24][25] Både Tjekkoslovakiet og RCAF Flyers, som repræsenterede Canada, vandt syv kampe, og de to hold spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør. Så guldet blev afgjort på målkvotient, hvor canadiernes kvotient på 13,8 var bedre end tjekkoslovakkernes 4,3.^[26]

Ved legene i 1952 i Oslo, Norge vandt Edmonton Mercurys Canadas andet OL-guld i træk. Derefter skulle der vise sig at gå 50 år, inden et canadisk hold igen vandt OL-guld.^[27] Ved VM-turneringen i 1953 fuldførte blot tre hold mesterskabet: Sverige, Vesttyskland og Schweiz. Svenskerne gik ubesejret gennem turneringen og vandt dermed sit første verdensmesterskab.^[28]

Verdensmesterskabet i 1954 er af IIHF blevet beskrevet som "begyndelsen på international ishockeys moderne tidsalder."^[29] Turneringen var den første internationale konkurrence med deltagelse af et sovjetisk landshold. Den første ishockeyturnering i Sovjetunionen blev først spillet i 1946, eftersom landet indtil da havde fokuseret på bandy.^[29] Holdet var anført af træner Arkadij Tjernysjov og gik ubesejret igennem sine første seks VM-kampe. Canada, der blev repræsenteret af East York Lyndhursts, var ligeledes ubesejret efter seks kampe, og i turneringens sidste kamp mødtes de to hold for første gang nogensinde. Sovjetunionen vandt kampen 7–2 og blev dermed den femte nation, der vandt verdensmesterskabet.^[29] I 1955 blev VM afholdt i Vesttyskland, og igen mødtes de to hold i turneringens sidste kamp. Kampen var så højt profileret i Canada, at radiokommentatoren Foster Hewitt fløj til Vesttyskland for at kunne kommentere kampen direkte. Begge hold var ubesejrede indtil da, men Canada, der blev repræsenteret af Penticton Vees, besejrede de sovjetiske spillere med 5–0 og vandt dermed VM-titlen tilbage.^[30] Ved de Olympiske Vinterlege i 1956 i Cortina d'Ampezzo tabte Canadas Kitchener-Waterloo Dutchmen både til Sovjetunionen og USA i medaljerunden og vandt "kun" bronze. Det sovjetiske landshold gik til gengæld ubesejret gennem turneringen og vandt sit første olympiske ishockeyguld.^[31] Herefter skulle der imidlertid gå syv år, inden Sovjetunionen igen vandt verdensmesterskabet.^[23]

Verdensmesterskabet i 1957 blev afholdt i Moskva. Som protest mod den sovjetiske besættelse af Ungarn deltog Canada og USA ikke i mesterskabet. De fleste kampe blev spillet i Luzjniki-sportspaladset, men de sovjetiske officials besluttede at turneringens sidste kamp mellem Sverige og værtslandet skulle spilles på det nærliggende udendørs fodboldstadion, Luzjniki Stadion. Kampen blev afgørende for mesterskabet, idet det uafgjorte resultat sikrede Sveriges anden VM-titel.^[32] Kampen blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket stod som tilskuerrekord for en VM-kamp indtil åbningskampen ved VM i ishockey 2010. Canadierne vendte tilbage til VM-turneringerne i 1958 og vandt VM-titlen to år i træk, mens Sovjetunionen begge gange vandt sølv.^[23] Inden de Olympiske vinterlege i 1960 i Squaw Valley blev Canada, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Sverige anset for at være de fire bedste hold. Men alle fire blev besejret af det amerikanske hold, som vandt alle sine syv kampe på vejen til nationens første olympiske guldmedalje i ishockey.^[33]

I 1961 vandt Tjekkoslovakiet over Sovjetunionen og spillede uafgjort med Canada, så kampen om guldet kom til at stå mellem tre hold. I turneringens sidste kamp besejrede Canada det sovjetiske hold med 5–1 og vandt dermed holdets 19. VM-guldmedalje. Trail Smoke Eaters blev det sidste klubhold, der repræsenterede Canada ved en VM-turnering. Det følgende år iværksatte Canada et landsholdsprogram ledet af Father David Bauer. Herefter vandt Canada ikke nogen VM-titler før i 1994.^[34] I 1962 blev verdensmesterskabet spillet i Nordamerika for første gang. Turneringen blev afholdt i Denver, USA, men den blev boykottet af holdene fra Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet. Sverige besejrede Canada for første gang i VM-historien og vandt dermed sin tredje guldmedalje.^[28]

Ved VM i Stockholm i 1963 vandt Sovjetunionen guldmedaljerne, og det skulle vise sig at være begyndelsen på en stime bestående af ni VM-triumfer i træk. Ved de Olympiske Vinterlege i 1964 i Innsbruck lykkedes det for første gang ikke for Canada at vinde OL-medaljer i ishockey. Sovjetunionen vandt alle sine syv kampe og dermed guldmedaljerne, mens Canada opnåede fem sejre og to nederlag, ligesom Sverige og Tjekkoslovakiet. Før 1964 blev hold med samme antal point rangeret i henhold til målforskellen i kampene i medaljerunden, og efter det system ville Canada være blevet placeret som nr. 3 (foran Tjekkoslovakiet). Reglen var imidlertid blevet ændret, således at alle kampe talte med i målforskellen, og det betød, at canadierne sluttede på fjerdepladsen.^[36] OL-turneringen gjaldt imidlertid også som verdensmesterskab, og i henhold til IIHF's regler burde Canada have vundet bronzemedaljer.^[37] I april 2005 anerkendte IIHF, at der var blevet begået en fejl og besluttede at tildele det canadiske hold VM-bronzemedaljer med godt 40 års forsinkelse.^[38] To måneder senere trak IIHF imidlertid sin beslutning tilbage, og i september 2005 afviste forbundet en appel.^[39][40]

Resten af årtiet blev domineret af Sovjetunionen. Efter 1963 var holdet ubesejret i OL- og VM-turneringer de næste fire år. Dets stime blev brudt af Tjekkoslovakiet ved de Olympiske Vinterlege i 1968. På trods af nederlaget vandt Sovjetunionen guldmedaljerne.^[41][42] Det var sidste gang at en OL-turnering også gjaldt som verdensmesterskab.^[43] I 1969 spillede Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet "de mest følelsesmæssigt ladede kampe i landsholdsishockeyens historie."^[44] Værtskabet for turneringen var oprindeligt blev tildelt Tjekkoslovakiet, men de blev tvunget til at trække sig efter den Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968, som blev anført af Sovjetunionen.^[44] Turneringen blev i stedet afholdt i Stockholm, Sverige, og med disse internationale spændinger var det tjekkoslovakiske hold fast besluttet på at besejre det sovjetiske. De vandt begge deres kampe – 2–0 og 4–3 – men de tabte også de to kampe mod Sverige og vandt derfor "kun" bronze.^[44]

De europæiske hold blev ved med at forbedre sig, og Canadian Amateur Hockey Association (CAHA) følte efterhånden, at deres amatørspillere ikke længere var konkurrencedygtige og pressede på for at få lov til at anvende spillere fra de professionelle ligaer til VM. På IIHF's kongres i 1969 stemte forbundet ja til at tillade Canada at anvende ni professionelle spillere (dog ikke NHL-spillere)^[46] ved verdensmesterskabet i 1970. Canada var for første gang blevet tildelt værtskabet for turneringen, der skulle spilles i Montreal og Winnipeg.^[47] Tilladelsen til at anvende professionelle spillede blev imidlertid trukket tilbage i januar 1970. IOC's formand, Avery Brundage, var nemlig modstander af ideen om at amatører og professionelle kunne konkurrere sammen og udtalte, at ishockeys status som olympisk sportsgren ville være i fare, hvis ændringen blev indført. Det fik Canada til at trække sig fra alle internationale ishockeyturneringer.^[46][48] Canadas ishockeylandshold deltog derfor ikke i de Olympiske Vinterlege i 1972 og 1976.^[46] Og Canada trak sig også som værtsland for VM i 1970. I stedet blev mesterskabet spillet i Stockholm, Sverige.^[47]

Sovjetunionen vandt guld ved verdensmesterskaberne i 1970 og 1971 samt ved de Olympiske Vinterlege i 1972, anført af målmanden Vladislav Tretjak og forwarderne Valerij Kharlamov, Aleksandr Jakusjev, Vladimir Petrov og Boris Mikhailov.^[49] I 1972 blev der for første gang afviklet såvel en olympisk ishockeyturnering som et verdensmesterskab i samme år som separate turneringer. Ved VM i 1972 i Prag endte det tjekkiske hold Sovjetunionens strime og vandt deres første VM-guld siden 1949.^[43] Det sovjetiske hold kom dog hurtigt tilbage på vindersporet og vandt verdensmesterskaberne i 1973 og 1974. I 1974 besejrede tjekkerne imidlertid Sovjetunionen med 7–2. Det var et af de største nederlag nogensinde til et et sovjetisk hold i en officiel kamp.^[49] I 1976 blev verdensmesterskabet afholdt i Katowice, Polen. På åbningsdagen besejrede værterne Sovjetunionen med 6–4, bl.a. takket være et hattrick af forwarden Wieslaw Jobczyk og Andrzej Tkacz's målmandsspil. Det var en af de største sensationer i den internationale ishockeyhistorie. To måneder tidligere havde Polen tabt med 16–1 til det sovjetiske hold ved de Olympiske Vinterlege. Holdet tabte yderligere to kampe og vandt sølvmedaljene, mens Tjekkoslovakiet vandt guldet. Polen sluttede på syvendepladsen og blev nedrykket til B-gruppen.^[50]

I 1975 blev Günther Sabetzki formand for IIHF, og han medvirkede til at løse disputten med CAHA. IIHF accepterede "en åben konkurrence" mellem alle spillere ved verdensmesterskabet og flyttede turneringen til senere på sæsonen, så spillere, der ikke var involveret i NHL-slutspillet kunne deltage. NHL-spillerne havde imidlertid fortsat ikke lov til at stille op i de olympiske ishockeyturneringer, dels på grund af ligaens modstand mod at indføre en OL-pause midt i sæsonen, dels på grund af IOC's strenge politik om kun at tillade amatørspillere. IIHF gik også med til at støtte op om Canada Cup-turneringen, hvis formål var at samle topspillere fra de bedste ishockeylande.^[51] VM 1976 i Katowice var det første mesterskab, der var åbent for professionelle, men kun USA gjorde brug af den nye regel og stillede op med otte spillere fra Minnesota North Stars og Minnesota Fighting Saints. Det første fuldt åbne verdensmesterskab blev afholdt i 1977 i Wien, Østrig og havde for første gang deltagelse af aktive canadiske NHL-spillere, herunder Phil Esposito. Også Sverige og Finland forstærkede sine hold med et par NHL- og WHA-spillere. Mange af spillerne på det canadiske hold var dog ikke forberedte på turneringen og uvante med landskampe, og holdet sluttede på fjerdepladsen efter bl.a. at have tabt de to kampe mod Sovjetunionen med 19–2 i alt. Tjekkoslovakiet vandt guld og blev dermed det tredje hold i VM-historien (efter Canada og Sovjetunionen), der med held forsvarede en VM-titel.^[52]

Fra og med 1978 vandt det sovjetiske hold fem verdensmesterskaber i træk og var ubesejrede i perioden fra VM i 1981 til 1985, herunder de Olympiske Vinterlege 1984.^[53] Der blev ikke afholdt VM-turneringer i de vinterolympiske år 1980, 1984 og 1988.^[23] Verdensmesterskabet i 1987 i Wien blev overskygget af flere kontroversielle begivenheder. Ved turneringens start inkluderede Vesttysklands trup Miroslav Sikora, en tysk-polsk forward, der tidligere havde spillet for Polen ved U20-VM i 1977. Sikora blev var blevet naturaliseret som vesttysker og spillede de første tre kampe og scorede bl.a. et mål i 3–1-sejren over Finland. Efter kampen nedlagde Finland protest, fordi de mente, at Sikora ikke var spilleberettiget for Vesttyskland, med krav om at få tildelt sejren i kampen. På det tidspunkt havde spillere ikke under nogen omstændigheder lov til at skifte nationalitet, og IIHF gav finnerne medhold og dømte dem som vindere af kampen. Dette forargede de vesttyske officials, som indgav protest ved en østrigsk domstol. Domstolen gav vesttyskerne ret, hvilket omstødte IIHF's afgørelse og tillod vesttyskerne at beholde de to point. Resultatet havde indflydelse på slutstillingen, for hvis IIHF's afgørelse havde fået lov at stå, ville Finland være gået videre til medaljerunden i stedet for Sverige,^[54] som endte med at vinde deres første guldmedaljer siden 1962. Turneringsformatet blev også kontroversielt, fordi Sovjetunionen gik ubesejret gennem turneringen, men VM-titlen blev alligevel vundet af Sverige, der havde tabt tre kampe i den indledende runde, og som vandt titlen på målforskel efter en 9–0-sejr over Canada.^[55]

Indtil 1989 måtte spillere fra Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og andre østeuropæiske nationer bag Jerntæppet ikke forlade deres land for at spille i National Hockey League.^[57] I marts 1989 fik Sergej Pryakhin som den første sovjetiske landsholdsspiller lov til at spille for et ikke-sovjetisk hold.^[58] Adskillige sovjetiske spillere, herunder Igor Larionov og Vjatjeslav Fetisov, ønskede at komme til at spille i NHL. De sovjetiske ledere indvilligede i at lade spillerne rejse, hvis de spillede en sidste turnering for landsholdet. Det gik spillerne med til, og Sovjetunionen vandt sit 21. verdensmesterskab i 1989.^[56] Kort efter begyndte sovjetiske spillere i hobetal at skifte til NHL.^[59] Mange af landets topspillere rejste til Nordamerika, herunder hele drømmekæden med Larionov, Fetisov, Vladimir Krutov, Sergej Makarov og Aleksej Kasatonov.^[60] På trods af denne åreladning formåede Sovjetunionen alligevel at vinde VM i 1990. Det skulle vise sig at blive holdets sidste VM-titel under sovjetisk flag. I 1991 førte den svenske forward Mats Sundin – den første europæiske spiller, der blev draftet først i NHL – sit hold frem til guldmedaljen. Sovjetunionen vandt bronzemedaljerne, og det blev de sidste VM-medaljer holdet vandt.^[61]

Sovjetunionen blev opløst i december 1991. Ni af de tidligere sovjetrepublikker blev medlemmer af IIHF, bl.a. Hviderusland, Kasakhstan, Letland og Ukraine, og begyndte at deltage i landsholdsturneringer. Rusland blev anset for Sovjetunionens afløser og overtog landets medlemskab af IIHF. Den store tilstrømning af nye hold fik IIHF til at udvide antallet af hold i A-VM fra otte til tolv.^[62] Fra 1963 til 1991 vandt blot fire forskellige lande VM-medaljer: Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet (som kun i tre tilfælde ikke vandt medaljer), Sverige og Canada. Det sovjetiske hold vandt medaljer i alle de turneringer, det spillede med i (fra 1954 til 1991).^[23] Ved verdensmesterskabet i 1992 vandt Sverige sin anden guldmedalje i træk. Finland vandt sølvmedaljerne – landets første VM-medalje (det finske hold havde dog tidligere vundet OL-sølv i 1988).^[63]

I januar 1993 blev Tjekkoslovakiet opdelt i to nye stater, Tjekkiet og Slovakiet. IIHF anerkendte Tjekkiets hold som Tjekkoslovakiets efterfølger og holdet forblev dermed i topdivisionen, hvorimod Slovakiet måtte starte livet i den laveste division (C-gruppen) i 1994 og måtte derfra kæmpe sig opad i hierarkiet.^[64] Det følgende årti blev domineret af de såkaldte "Big Six" – Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA.^[65] Fra 1992 til 1996 vandt fem forskellige hold verdensmesterskabet. Ved VM i 1993 vandt Rusland sin første titel som selvstændig nation, og Tjekkiet vandt medaljer for første gang (bronze).^[23] I 1994 gik det canadiske hold ubesejret gennem den indledende runde, og efterfølgende besejrede canadierne Finland i finalen og vandt dermed holdets første verdensmesterskab siden 1961.^[66] Året efter, da VM blev spillet i Sverige, vandt Finland sit første verdensmesterskab. Anført af førstekæden med Saku Koivu, Ville Peltonen og Jere Lehtinen besejrede finnerne arvefjenderne fra Sverige i kampen om guldmedaljerne.^[67] B-VM i 1995 blev vundet af Slovakiet med bl.a. Peter Šťastný, og holdet blev dermed oprykket til A-gruppen, hvor det siden har befundet sig.^[68] I 1996 vandt Tjekkiet sit føste verdensmesterskab som selvstændig nation. I denne periode var USA den eneste af "Big Six"-landene, der ikke vandt mesterskabet.^[23] Til gengæld vandt amerikanerne World Cup of Hockey 1996.^[69] I midten af 1990'erne forbedrede nye hold som Letland, Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine hurtigt deres niveau, og etablerede nationer som Østrig, Italien og Schweiz risikerede at rykke ned i B-gruppen. IIHF frygtede, at hvis det skete, ville forbundet miste reklameindtægter, så antallet af hold i A-gruppen blev i 1998 udvidet fra 12 til 16.^[70]

Tjekkiet vandt VM-medaljer seks år i træk fra 1996 til 2001, herunder tre guldmedaljer i træk fra 1999 til 2001, og holdet hjembragte ligeledes guldet fra den olympiske ishockeyturnering i 1998.^[71][72] I 2002 var tjekkerne igen favoritter men tabte i kvartfinalen til Rusland. I finalen mellem Rusland og Slovakiet scorede slovakken Peter Bondra inden for kampens sidste to minutter, og holdet vandt sit første verdensmesterskab.^[73] Ved VM i ishockey 2003 fuldførte Sverige et af de største comebacks i turneringens historie, da svenskerne efter at have været bagud med 1–5 i deres kvartfinale mod Finland kæmpede sig tilbage til at vinde 6–5.^[74] Finalen mellem Canada og svenskerne blev først afgjort i forlænget spilletid, hvor Canada Anson Carter scorede det afgørende mål efter 13 minutters spil, men målet blev gennemset på video i ti minutter, inden det blev afgjort at pucken havde krydset mållinjen.^[75] I en gentagelse af finalen året efter vandt Canada igen og forsvarede altså med heldt titlen.^[76]

NHL-sæsonen 2004–05 blev aflyst på grund af lockout, der var opstået som følge af en arbejdskamp mellem ligaen og spillerne.^[77] VM i 2005 bød derfor på flere topspillere end normalt og blev vundet af Tjekkiet.^[78] Ved de Olympiske Vinterlege i 2006 vandt Sverige guldmedaljerne ved at besejre Finland i finalen. Tre måneder senere besejrede svenskerne Tjekkiet i VM-finalen. Holdet blev dermed det første til at vinde separate OL- og VM-turneringer i samme kalenderår.^[79] Ved verdensmesterskabet i 2007 i Moskva vandt Canada guldmedaljerne foran Finland.^[80] Året efter blev turneringen for første gang nogensinde afholdt i Canada, og Rusland vandt sin første titel siden 1993 ved at besejre hjemmeholdet i finalen.^[81] Det russiske hold forsvarede med held titlen i 2009 med en 2-1-sejr over Canada i 2009.^[82]I 2009 foreslog direktøren for NHL-spillernes sammenslutning, Paul Kelly, at VM blev afholdt hvert andet år, og at NHL skulle holde pause under mesterskabet, så de bedste spillere kunne deltage. IIHF's formand, René Fasel, svarede at turneringen har tv-kontrakter og værtsforpligtelser og at en stor ændring vil blive svær at implementere.^[83]

I 2010 fandt verdensmesterskabet sted i Tyskland. Mesterskabets åbningskamp mellem Tyskland og USA blev spillet i fodboldstadionet Veltins-Arena i Gelsenkirchen og blev overværet af 77.803 tilskuere, hvilket var ny verdensrekord for flest tilskuere til en ishockeykamp.^[84] Turneringen var bemærkelsesværdig på grund af flere overraskelser i den indledende runde, herunder Schweiz' første VM-sejr nogensinde over Canada,^[85] Norges sejr over de senere mestre Tjekkiet^[86] og Danmarks overraskende sejre over Finland og USA undervejs til holdets første kvartfinaleplads i VM-historien.^[87] Det tyske hold, som ved VM i 2009 var endt på 15.-pladsen, og som kun undgik nedrykning til Division I fordi det var værtsland i 2010, nåede helt frem til semifinalerne for første gang siden det nye slutspilssystem blev indført.^[88] Tyskerne sluttede på fjerdepladsen efter at have tabt til Sverige i bronzekampen. I finalen vandt Tjekkiet over Rusland, hvilket endte russernes stime på 27 sejre i træk ved VM.^[89]

VM-turneringen i 2011 blev afholdt i det uafhængeige Slovakiet for første gang. Finland vandt sit andet verdensmesterskab gennem tiden med en 6-1-sejr over Sverige i finalen, mens bronzemedaljerne blev vundet af Tjekkiet.^[90] I 2012 blev VM for første gang i nyere tid afholdt i to værtslande, Sverige og Finland, som havde aftalt at dele værtsskaberne for VM-turneringerne i 2012 og 2013 imellem sig. Rusland besejrede Slovakiet i finalen, mens Tjekkiet vandt over Finland i bronzekampen.^[91]

I 2013 spillede Schweiz sig ubesejret frem til finalen, hvor holdet imidlertid tabte med 5–1 til værtslandet Sverige. Schweizernes sølvmedalje var holdets første siden 1953, og Sverige blev det første land, der vandt VM-titlen på hjemmebane siden Sovjetunionen i 1986.^[92]

Hold	Guld	Sølv	Bronze	Total
Canada	28	16	9	53
Sovjetunionen	22	7	5	34
Sverige	11	19	19	50
Tjekkiet	7	1	6	14
Tjekkoslovakiet	6	12	16	34
Rusland	5	3	5	13
Finland	4	9	3	16
USA	2	9	9	20
Storbritannien	1	2	2	5
Slovakiet	1	2	1	4
Schweiz	–	4	8	12
Tyskland	–	3	2	5
Østrig	–	–	2	2
Letland	–	–	1	1

VM	Guld (titel nr.)	Sølv	Bronze	Værtsland(e)	Værtsby(er)
OL 1920	Canada (1)	USA	Tjekkoslovakiet	Belgien	Antwerpen
OL 1924	Canada (2)	USA	Storbritannien	Frankrig	Chamonix
OL 1928	Canada (3)	Sverige	Schweiz	Schweiz	Sankt Moritz
VM 1930	Canada (4)	Tyskland	Schweiz	Frankrig, Tyskland og Østrig	Chamonix, Berlin, Wien
VM 1931	Canada (5)	USA	Østrig	Polen	Krynica
OL 1932	Canada (6)	USA	Tyskland	USA	Lake Placid
VM 1933	USA (1)	Canada	Tjekkoslovakiet	Tjekkoslovakiet	Prag
VM 1934	Canada (7)	USA	Tyskland	Italien	Milano
VM 1935	Canada (8)	Schweiz	Storbritannien	Schweiz	Davos
OL 1936	Storbritannien (1)	Canada	USA	Tyskland	Garmisch-Partenkirchen
VM 1937	Canada (9)	Storbritannien	Schweiz	Storbritannien	London
VM 1938	Canada (10)	Storbritannien	Tjekkoslovakiet	Tjekkoslovakiet	Prag
VM 1939	Canada (11)	USA	Schweiz	Schweiz	Zürich, Basel
1940-46	Ingen mesterskaber på grund af 2. verdenskrig.
VM 1947	Tjekkoslovakiet (1)	Sverige	Østrig	Tjekkoslovakiet	Prag
OL 1948	Canada (12)	Tjekkoslovakiet	Schweiz	Schweiz	Sankt Moritz
VM 1949	Tjekkoslovakiet (2)	Canada	USA	Sverige	Stockholm
VM 1950	Canada (13)	USA	Schweiz	Storbritannien	London
VM 1951	Canada (14)	Sverige	Schweiz	Frankrig	Paris
OL 1952	Canada (15)	USA	Sverige	Norge	Oslo
VM 1953	Sverige (1)	Vesttyskland	Schweiz	Schweiz	Zürich, Basel
VM 1954	Sovjetunionen (1)	Canada	Sverige	Sverige	Stockholm
VM 1955	Canada (16)	Sovjetunionen	Tjekkoslovakiet	Vesttyskland	Krefeld, Dortmund, Köln
OL 1956	Sovjetunionen (2)	USA	Canada	Italien	Cortina d'Ampezzo
VM 1957	Sverige (2)	Sovjetunionen	Tjekkoslovakiet	Sovjetunionen	Moskva
VM 1958	Canada (17)	Sovjetunionen	Sverige	Norge	Oslo
VM 1959	Canada (18)	Sovjetunionen	Tjekkoslovakiet	Tjekkoslovakiet	Prag, Bratislava
OL 1960	USA (2)	Canada	Sovjetunionen	USA	Squaw Valley
VM 1961	Canada (19)	Tjekkoslovakiet	Sovjetunionen	Schweiz	Geneve, Lausanne
VM 1962	Sverige (3)	Canada	USA	USA	Colorado Springs, Denver
VM 1963	Sovjetunionen (3)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Sverige	Stockholm
OL 1964	Sovjetunionen (4)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Østrig	Innsbruck
VM 1965	Sovjetunionen (5)	Tjekkoslovakiet	Sverige	Finland	Tampere
VM 1966	Sovjetunionen (6)	Tjekkoslovakiet	Canada	Jugoslavien	Ljubljana
VM 1967	Sovjetunionen (7)	Sverige	Canada	Østrig	Wien
OL 1968	Sovjetunionen (8)	Tjekkoslovakiet	Canada	Frankrig	Grenoble
VM 1969	Sovjetunionen (9)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Sverige	Stockholm
VM 1970	Sovjetunionen (10)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Sverige	Stockholm
VM 1971	Sovjetunionen (11)	Tjekkoslovakiet	Sverige	Schweiz	Geneve, Bern
VM 1972	Tjekkoslovakiet (3)	Sovjetunionen	Sverige	Tjekkoslovakiet	Prag
VM 1973	Sovjetunionen (12)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Sovjetunionen	Moskva
VM 1974	Sovjetunionen (13)	Tjekkoslovakiet	Sverige	Finland	Helsinki
VM 1975	Sovjetunionen (14)	Tjekkoslovakiet	Sverige	Vesttyskland	München, Düsseldorf
VM 1976	Tjekkoslovakiet (4)	Sovjetunionen	Sverige	Polen	Katowice
VM 1977	Tjekkoslovakiet (5)	Sverige	Sovjetunionen	Østrig	Wien
VM 1978	Sovjetunionen (15)	Tjekkoslovakiet	Canada	Tjekkoslovakiet	Prag
VM 1979	Sovjetunionen (16)	Tjekkoslovakiet	Sverige	Sovjetunionen	Moskva
VM 1981	Sovjetunionen (17)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Sverige	Göteborg, Stockholm
VM 1982	Sovjetunionen (18)	Tjekkoslovakiet	Canada	Finland	Helsinki, Tampere
VM 1983	Sovjetunionen (19)	Tjekkoslovakiet	Canada	Vesttyskland	Düsseldorf, Dortmund, München
VM 1985	Tjekkoslovakiet (6)	Canada	Sovjetunionen	Tjekkoslovakiet	Prag
VM 1986	Sovjetunionen (20)	Sverige	Canada	Sovjetunionen	Moskva
VM 1987	Sverige (4)	Sovjetunionen	Tjekkoslovakiet	Østrig	Wien
VM 1989	Sovjetunionen (21)	Canada	Tjekkoslovakiet	Sverige	Stockholm, Södertälje
VM 1990	Sovjetunionen (22)	Sverige	Tjekkoslovakiet	Schweiz	Bern, Fribourg
VM 1991	Sverige (5)	Canada	Sovjetunionen	Finland	Turku, Helsinki, Tampere
VM 1992	Sverige (6)	Finland	Tjekkoslovakiet	Tjekkoslovakiet	Prag, Bratislava
VM 1993	Rusland (1)	Sverige	Tjekkiet	Tyskland	Dortmund, München
VM 1994	Canada (20)	Finland	Sverige	Italien	Bolzano, Canazei, Milano
VM 1995	Finland (1)	Sverige	Canada	Sverige	Stockholm, Gävle
VM 1996	Tjekkiet (1)	Canada	USA	Østrig	Wien
VM 1997	Canada (21)	Sverige	Tjekkiet	Finland	Helsinki, Turku, Tampere
VM 1998	Sverige (7)	Finland	Tjekkiet	Schweiz	Zürich, Basel
VM 1999	Tjekkiet (2)	Finland	Sverige	Norge	Oslo, Lillehammer, Hamar
VM 2000	Tjekkiet (3)	Slovakiet	Finland	Rusland	Sankt Petersborg
VM 2001	Tjekkiet (4)	Finland	Sverige	Tyskland	Köln, Hannover, Nürnberg
VM 2002	Slovakiet (1)	Rusland	Sverige	Sverige	Göteborg, Karlstad, Jönköping
VM 2003	Canada (22)	Sverige	Slovakiet	Finland	Helsinki, Turku, Tampere
VM 2004	Canada (23)	Sverige	USA	Tjekkiet	Prag, Ostrava
VM 2005	Tjekkiet (5)	Canada	Rusland	Østrig	Wien, Innsbruck
VM 2006	Sverige (8)	Tjekkiet	Finland	Letland	Riga
VM 2007	Canada (24)	Finland	Rusland	Rusland	Moskva
VM 2008	Rusland (2)	Canada	Finland	Canada	Halifax, Québec
VM 2009	Rusland (3)	Canada	Sverige	Schweiz	Bern, Zürich
VM 2010	Tjekkiet (6)	Rusland	Sverige	Tyskland	Köln, Mannheim, Gelsenkirchen
VM 2011	Finland (2)	Sverige	Tjekkiet	Slovakiet	Bratislava, Košice
VM 2012	Rusland (4)	Slovakiet	Tjekkiet	Finland og Sverige	Helsinki, Stockholm
VM 2013	Sverige (9)	Schweiz	USA	Sverige og Finland	Stockholm, Helsinki
VM 2014	Rusland (5)	Finland	Sverige	Hviderusland	Minsk
VM 2015	Canada (25)	Rusland	USA	Tjekkiet	Prag, Ostrava
VM 2016	Canada (26)	Finland	Rusland	Rusland	Moskva, Sankt Petersborg
VM 2017	Sverige (10)	Canada	Rusland	Tyskland og Frankrig	Köln, Paris
VM 2018	Sverige (11)	Schweiz	USA	Danmark	København, Herning
VM 2019	Finland (3)	Canada	Rusland	Slovakiet	Bratislava, Košice
VM 2020	Aflyst på grund af COVID-19-pandemien.			Schweiz	Zürich, Lausanne
VM 2021	Canada (27)	Finland	USA	Letland	Riga
VM 2022	Finland(4)	Canada	Tjekkiet	Finland	Tampere, Helsinki
VM 2023	Canada (28)	Tyskland	Letland	Finland og Letland	Tampere, Riga
VM 2024	Tjekkiet(7)	Schweiz	Sverige	Tjekkiet	Prag, Ostrava
VM 2025				Sverige og Danmark	Stockholm, Herning
VM 2026				Schweiz	Zürich, Fribourg

21 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden fra det første VM i 1920, der blev afviklet som en del af OL 1920 i Antwerpen, til VM 1939 i Schweiz – den sidste VM-turnering inden 2. verdenskrig.

Land	1920	1924	1928	1930	1931	1932	1933	1934	1935	1936	1937	1938	1939
Canada	1	1	1	1	1	1	2	1	1	2	1	1	1
USA	2	2	–	–	2	2	1	2	–	3	–	8	2
Schweiz	5	8	3	3	–	–	5	4	2	IR	3	6	3
Tjekkoslovakiet	3	5	IR	6	5	–	3	5	4	4	6	3	4
Tyskland	–	–	IR	2	–	3	5	3	9	5	4	4	5
Storbritannien	–	3	4	10	8	–	–	8	3	1	2	2	8
Sverige	4	4	2	–	6	–	–	–	5	6	10	5	–
Østrig	–	–	IR	4	3	–	4	7	6	7	7	12	–
Polen	–	–	IR	5	4	4	7	–	10	IR	8	9	6
Ungarn	–	–	IR	6	7	–	7	6	12	8	5	7	7
Frankrig	6	6	IR	6	9	–	–	11	7	IR	–	–	–
Japan	–	–	–	6	–	–	–	–	–	IR	–	–	–
Italien	–	–	–	10	–	–	11	9	7	IR	–	–	9
Belgien	7	7	IR	10	–	–	12	11	14	IR	–	–	12
Letland	–	–	–	–	–	–	10	–	13	IR	–	10	10
Rumænien	–	–	–	–	10	–	9	10	11	–	11	13	–
Litauen	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	11	–
Norge	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	9	14	–
Holland	–	–	–	–	–	–	–	–	15	–	–	–	11
Jugoslavien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	13
Finland	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	14
IR: Udslået i indledende runde uden efterfølgende placeringskampe.

25 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1947-1967.

Land	1947	1948	1949	1950	1951	1952	1953	1954	1955	1956	1957	1958	1959	1960	1961	1962	1963	1964	1965	1966	1967
Sovjetunionen	–	–	–	–	–	–	–	1	2	1	2	2	2	3	3	–	1	1	1	1	1
Canada	–	1	2	1	1	1	–	2	1	3	–	1	1	2	1	2	4	4	4	3	3
Tjekkoslovakiet	1	2	1	–	–	4	4	4	3	5	3	4	3	4	2	–	3	3	2	2	4
Sverige	2	5	4	5	2	3	1	3	5	4	1	3	5	5	4	1	2	2	3	4	2
USA	5	4	3	2	6	2	–	–	4	2	–	5	4	1	6	3	7	5	6	6	5
DDR	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	5	–	9	–	5	–	6	–	5	5	7
Finland	–	–	7	–	7	7	–	6	9	–	4	6	6	7	7	4	5	6	7	7	6
Vesttyskland	–	–	–	–	–	8	2	5	6	6	–	–	7	6	8	6	8	7	11	9	8
Polen	6	7	–	–	–	6	–	–	7	8	6	8	11	–	13	–	12	9	9	8	9
Schweiz	4	3	5	3	3	5	3	7	8	9	–	–	12	–	11	7	10	8	10	14	15
Norge	–	–	8	6	4	9	–	8	–	–	–	7	8	–	9	5	9	10	8	12	11
Italien	–	9	–	–	8	12	5	–	10	7	–	–	10	–	12	–	–	15	16	17	13
Land	1947	1948	1949	1950	1951	1952	1953	1954	1955	1956	1957	1958	1959	1960	1961	1962	1963	1964	1965	1966	1967
Jugoslavien	–	–	–	–	13	–	–	–	13	–	–	–	–	–	17	–	13	14	15	11	12
Japan	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	8	–	–	8	–	9	–	11	–	–	17
Østrig	3	8	6	–	12	11	7	–	11	10	7	–	15	–	14	10	16	13	13	13	14
Rumænien	7	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	13	–	15	–	11	12	–	10	10
Storbritannien	–	6	–	4	5	10	6	–	–	–	–	–	–	–	10	8	15	–	14	16	–
Ungarn	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	14	–	–	–	17	16	12	15	16
Frankrig	–	–	–	9	9	15	9	–	–	–	–	–	–	–	16	11	14	–	17	–	20
Holland	–	–	–	8	10	13	8	–	12	–	–	–	–	–	18	12	20	–	–	–	21
Danmark	–	–	10	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	14	18	–	–	18	18
Bulgarien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	19	–	–	–	19
Belgien	8	–	9	7	11	14	–	–	14	–	–	–	–	–	20	–	21	–	–	–	–
Australien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	9	–	13	–	–	–	–	–
Sydafrika	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	19	–	–	–	–	19	–

30 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1968-1992 – fra vinter-OL 1968 i Grenoble til de nye østeuropæiske lande gjorde deres indtog ved VM i ishockey. Canada boykottede VM-turneringerne 1970-76 i protest mod den såkaldte amatørproblematik, der medførte at de bedste canadiske spillere ikke kunne stille op ved VM.

Land	1968	1969	1970	1971	1972	1973	1974	1975	1976	1977	1978	1979	1981	1982	1983	1985	1986	1987	1989	1990	1991
Sovjetunionen	1	1	1	1	2	1	1	1	2	3	1	1	1	1	1	3	1	2	1	1	3
Tjekkoslovakiet	2	3	3	2	1	3	2	2	1	1	2	2	3	2	2	1	5	3	3	3	6
Sverige	4	2	2	3	3	2	3	3	3	2	4	3	2	4	4	6	2	1	4	2	1
Canada	3	4	–	–	–	–	–	–	–	4	3	4	4	3	3	2	3	4	2	4	2
Finland	6	5	4	4	4	4	4	4	5	5	7	5	6	5	7	5	4	5	5	6	5
USA	5	6	7	6	8	8	7	6	4	6	6	7	5	8	9	4	6	7	6	5	4
Vesttyskland[93]	7	10	8	5	5	6	9	8	6	7	5	6	7	6	5	7	7	6	7	7	8
DDR	8	7	5	9	9	7	6	7	8	9	8	10	12	9	6	8	11	13	13	13	–
Polen	–	8	6	8	7	5	5	5	7	10	9	8	10	11	10	9	8	9	8	14	12
Schweiz	–	16	12	7	6	13	15	9	12	13	11	13	11	14	14	10	9	8	12	9	7
Norge	11	11	9	10	13	15	13	15	11	12	14	12	14	12	12	15	17	10	9	8	10
Italien	–	14	16	14	15	14	16	13	15	18	15	20	9	7	8	11	10	14	10	10	9
Jugoslavien	9	9	10	11	12	9	8	10	13	15	16	19	15	18	16	18	15	20	18	17	14
Japan	10	15	11	12	11	12	10	12	10	11	10	14	16	17	13	13	16	17	15	15	16
Østrig	13	13	15	13	14	11	14	17	17	17	18	15	17	10	11	12	14	11	14	11	13
Rumænien	12	12	13	15	10	10	12	11	9	8	12	11	13	13	15	20	20	19	26	20	19
Land	1968	1969	1970	1971	1972	1973	1974	1975	1976	1977	1978	1979	1981	1982	1983	1985	1986	1987	1989	1990	1991
Holland	–	18	20	20	20	16	11	14	14	16	17	9	8	16	17	14	13	15	17	16	15
Ungarn	–	17	18	17	18	17	18	18	18	14	13	17	19	21	18	16	22	21	20	23	22
Frankrig	14	–	17	16	–	20	19	19	19	21	22	21	21	20	21	17	12	12	11	12	11
Danmark	–	20	19	21	19	21	–	20	20	19	19	16	20	19	20	21	21	18	16	18	17
Bulgarien	–	19	14	19	17	18	17	16	16	20	21	22	22	22	22	22	19	23	21	22	20
Kina	–	–	–	–	16	19	20	–	–	–	20	18	18	15	19	19	18	16	19	19	18
Storbritannien	–	–	–	18	–	22	–	–	21	24	–	23	24	–	–	–	–	–	27	26	21
Belgien	–	–	21	22	–	–	–	21	–	23	24	–	–	–	–	–	–	24	25	24	25
Australien	–	–	–	–	–	–	21	–	–	–	–	26	–	–	–	–	26	25	24	27	–
Nordkorea	–	–	–	–	–	–	22	–	–	–	–	–	23	–	24	23	23	22	22	21	23
Sydkorea	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	25	–	24	–	–	25	26	23	25	24
Spanien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	22	23	24	–	23	23	24	24	–	28	28	–
New Zealand	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	27	29	–	–
Hongkong	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	28	–	–	–

I begyndelsen af 1990'erne blev kredsen af deltagende lande kraftigt udvidet, bl.a. på grund af Sovjetunionens, Jugoslaviens og Tjekkoslovakiets opløsning samt sportens indtog i de østlige middelhavslande.

Således deltog Israel, Grækenland, Luxembourg og Tyrkiet i VM for første gang i 1992. Året efter debuterede Estland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan, Slovenien og Kroatien, samtidig med at Letland og Litauen deltog for første gang siden hhv. 1939 og 1938. Endelig deltog Slovakiet for første gang i VM i 1994 – allerede otte år senere blev holdet verdensmestre.

Nedenstående tabel over opnåede placeringer er sorteret efter placeringen ved seneste VM.

Land	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2021	2022	2023	2024
Canada	8	4	1	3	2	1	6	4	4	5	6	1	1	2	4	1	2	2	7	5	5	5	5	1	1	2	4	2	1	2	1	4
Finland	2	7	2	1	5	5	2	2	3	2	4	5	6	7	3	2	3	5	6	1	4	4	2	6	2	4	5	1	2	1	7	8
USA	7	6	4	6	3	6	12	6	5	4	7	13	3	6	7	5	6	4	13	8	7	3	6	3	4	5	3	7	3	4	4	5
Tyskland	6	5	9	9	8	11	11	20	17	8	8	7	9	15	17	9	10	15	4	7	12	9	14	10	7	8	11	6	4	7	2	6
Rusland[94]	5	1	5	5	4	4	5	5	11	6	2	6	10	3	5	3	1	1	2	4	1	6	1	2	3	3	6	3	5	–	–	–
Schweiz	4	12	13	12	14	15	4	8	6	9	10	8	8	8	9	8	7	9	5	9	11	2	10	8	11	6	2	8	6	5	5	2
Tjekkiet[95]	3	3	7	4	1	3	3	1	1	1	5	4	5	1	2	7	5	6	1	3	3	7	4	4	5	7	7	4	7	3	8	1
Slovakiet	–	–	21	13	10	9	7	7	2	7	1	3	4	5	8	6	13	10	12	10	2	8	9	9	9	14	9	9	8	8	9	7
Sverige	1	2	3	2	6	2	1	3	7	3	3	2	2	4	1	4	4	3	3	2	6	1	3	5	6	1	1	5	9	6	6	3
Kasakhstan	–	23	24	22	21	14	15	19	18	21	21	17	13	12	15	21	20	17	16	17	16	17	16	17	16	19	19	17	10	14	11	12
Letland	–	21	14	14	13	7	9	11	8	13	11	9	7	9	10	13	11	7	11	13	10	11	11	13	13	10	8	10	11	10	3	9
Danmark	16	16	17	17	18	20	20	17	21	22	18	11	12	14	13	10	12	13	8	11	13	12	13	14	8	12	10	11	12	9	10	13
Norge	10	11	11	10	9	12	21	12	10	15	22	20	20	17	11	14	8	11	9	6	8	10	12	11	10	11	13	12	13	13	13	11
Storbritannien	21	13	12	19	16	18	22	18	19	19	23	25	25	25	26	24	23	22	23	20	21	22	26	24	24	23	17	13	14	16	17	15
Hviderusland	–	[96]	22	21	15	13	8	9	9	14	17	14	18	10	6	11	9	8	10	14	14	14	7	7	12	13	15	18	15	–	–	–
Italien	9	8	6	7	7	8	10	13	12	12	15	23	19	18	14	12	16	18	15	18	15	18	15	21	18	16	18	14	16	15	19	19
Land	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2021	2022	2023	2024
Frankrig	11	10	10	8	11	10	13	15	15	20	19	18	16	20	20	18	14	12	14	12	9	13	8	12	14	9	12	15	[97]	12	12	14
Østrig	13	9	8	11	12	16	14	10	13	11	12	10	11	16	18	15	17	14	17	15	18	15	18	15	20	17	14	16	[97]	11	14	10
Sydkorea	26	29	30	33	33	30	31	30	29	30	27	29	27	34	31	30	28	29	25	22	23	21	22	23	21	18	16	19	[97]	20	20	22
Slovenien	–	24	25	27	23	22	18	21	23	17	13	15	17	13	16	17	15	19	18	16	17	16	17	16	17	15	21	20	[97]	17	16	18
Ungarn	24	25	26	26	24	26	25	24	25	23	20	21	24	21	23	19	18	16	20	19	19	19	21	18	15	21	20	21	[97]	18	15	17
Litauen	–	[96]	[98]	31	29	28	27	27	28	28	30	28	29	26	19	26	24	24	26	25	27	27	25	25	25	25	23	22	[97]	19	22	24
Rumænien	18	18	19	20	26	25	26	26	30	29	25	26	26	27	29	27	29	28	31	29	26	26	28	29	28	29	27	23	[97]	21	21	20
Polen	12	14	15	15	17	17	23	23	20	18	14	19	21	19	21	20	22	23	22	23	24	24	23	19	19	20	22	24	[97]	22	18	16
Japan	15	17	16	18	20	24	16	16	16	16	16	16	15	24	22	22	21	21	21	28[99]	20	20	19	20	22	24	24	25	[97]	23	23	21
Estland	–	[96]	28	24	25	23	19	22	22	27	29	22	23	23	24	23	27	31	29	27	29	28	29	27	27	26	25	26	[97]	25	26	25
Ukraine	–	22	23	23	22	21	17	14	14	10	9	12	14	11	12	16	19	20	19	21	22	23	20	22	23	22	26	27	[97]	24	24	23
Holland	14	15	18	16	19	19	24	25	24	25	24	24	22	22	25	25	26	25	24	24	25	25	27	28	29	28	29	28	[97]	28	27	28
Land	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2021	2022	2023	2024
Serbien[100]	20	–	–	28	30	32	30	–	32	34	32	31	31	32	35	35	33	30	27	33	33	33	31	31	32	31	31	29	[97]	26	28	30
Kroatien	–	[96]	31	30	28	29	29	29	27	24	26	27	32	29	27	29	25	26	28	31	31	29	24	26	26	27	28	30	[97]	29	31	29
Australien	23	27	33	36	36	34	34	34	36	33	36	36	33	31	33	31	30	27	32	30	28	32	32	34	35	30	30	31	[97]	–	32	33
Spanien	27	30	29	32	31	31	32	32	31	31	33	33	35	38	37	33	34	33	30	26	30	34	35	32	30	34	35	32	[97]	30	29	27
Kina	19	19	20	25	27	27	28	28	26	25	28	32	30	28	30	28	32	34	38	36	36	38	38	35	34	35	32	33	[97]	27	25	26
Belgien	25	28	32	34	32	36	36	35	35	37	31	30	28	36	34	32	31	32	33	35	35	30	33	30	31	32	33	34	[97]	34	36	35
Israel	30	31	34	35	35	33	35	33	34	32	34	37	38	30	28	34	36	38	39	40	39	35	34	39	37	37	37	35	[97]	31	33	32
Island	–	–	–	–	–	–	–	40	38	38	38	39	41	39	41	36	37	35	34	34	32	31	30	33	33	33	34	36	[97]	32	34	34
New Zealand	–	–	–	39	[101]	38	38	37	39	39	43	41	37	37	39	40	39	41	36	32	34	36	37	36	38	36	36	37	[97]	–	38	36
Georgien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	48	46	45	42	43	41	38	[97]	33	30	37
Mexico	–	–	–	–	–	–	–	–	40	40	42	40	43	41	38	37	35	37	37	37	38	37	36	37	36	39	39	39	[97]	36	40	46
Nordkorea	22	26	–	–	–	–	–	–	–	–	41	35	34	33	36	–	41	39	41	–	42	42	42	41	39	38	38	40	[97]	–	–	48
Land	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2021	2022	2023	2024
Bulgarien	17	20	27	29	34	35	33	31	33	35	35	34	36	35	32	38	38	36	35	38	37	40	41	38	40	42	42	41	[97]	35	37	38
Tyrkiet	32	[96]	[98]	–	[101]	39	39	38	42	–	39	43	42	40	42	39	44	42	40	42	41	39	40	42	41	40	43	42	[97]	38	39	40
Turkmenistan	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	47	43	[97]	39	42	44
Luxembourg	31	–	–	–	–	–	–	–	41	–	40	42	39	43	45	42	43	43	45	43	43	43	43	43	44	41	40	44	[97]	41	45	43
Taiwan	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	46	44	45	[97]	40	41	39
Sydafrika	28	32	35	37	–	37	37	36	37	36	37	38	40	42	40	43	42	40	45	41	40	41	39	40	43	45	45	46	[97]	42	43	45
FAE	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	47	–	–	46	45	46	–	47	49	47	[97]	37	35	31
Hongkong	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	44	44	46	44	46	48	[97]	–	48	49
Thailand	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	49	[97]	43	44	41
Bosnien-Herc.	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	47	–	–	–	–	–	–	47	45	–	48	50	[97]	44	47	47
Kuwait	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	50	51	[97]	49	54	54
Kirgisistan	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	52	[97]	45	46	42
Malaysia	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	[97]	48	51	56
Filippinerne	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	[97]	–	52	50
Singapore	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	[97]	47	49	51
Irland	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	44	44	44	41	40	45	41	39	44	44	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
Grækenland	29	[96]	–	38	[101]	–	40	39	–	–	–	–	–	–	–	–	45	44	43	44	45	45	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
Mongoliet	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	44	46	–	47	–	46	47	–	–	–	–	–	–	–	–	53	53
Armenien	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	45	45	43	–	48	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–