Uwe Seeler
Uwe Seeler (født 5. november 1936, død 21. juli 2022[2]) var en tysk fodboldspiller og fodboldleder. Som aktiv spiller spillede han som angriber for Hamburger SV og for det vesttyske landshold, som han i perioden 1954-1970 opnåede 72 kampe for. Som landsholdsspiller deltog han ved fire VM-slutrunder. Han anses for at være blandt de størte tyske spillere gennem tiden. Han var den første fodboldspiller, der modtog den tyske æresorden Bundesverdienstkreuz.
Uwe Seeler | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Født | 5. november 1936 ![]() Hamborg, Tyskland ![]() | ||
Død | 21. juli 2022 (85 år) ![]() Norderstedt, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() | ||
Statsborger | Tyskland ![]() | ||
Højde | 1,70 m[1] | ||
Position | Angriber | ||
Ungdom | |||
1946–1953 | Hamburger SV | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1953–1972 | Hamburger SV[1] | 476 | (404) |
1978 | Cork Celtic | 1 | (2) |
Total | 477 | (406) | |
Landshold | |||
1953–1954 | Vesttyskland U/18 | 10 | (15) |
1954–1970 | Vesttysklands fodboldlandshold | 72 | (43) |
Medaljeoversigt | |||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. Information med symbolet † Kampe (mål). ![]() |
På trods af fristende tilbud fra italienske og spanske klubber forblev Seeler tro mod sin barndomsklub Hamburger SV, som han spillede for i hele sin klubkarriere, der sluttede i 1978. Han optrådte dog i 1978 i en enkeltstående kamp for skotske Cork Celtic, der viste sig at blive noteret som en officiel kamp. I 1995-1998 var han præsident for HSV.
Spillerkarriere
Klubkarreire
Seeler debuterede som 17-årig for Hamburger SVs førstehold i 1954 i en pokalkamp mod Holstein Kiel, hvor Seeler scorede fire af HSV's otte mål. Seeler viste sig hurtigt at være en særdeles effektiv angriber, men også en karismatisk leder på banen.[3] I 239 bundesligakampe scorede han 137 mål, og i HSV's internationale kampe scorede han 21 mål i 29 kampe. Han var i mange år anfører i HSV og på landsholdet. Han vandt med HSV Bundesligaen i 1960 og pokalen i 1963. Han var topscorer i Bundesligaen 1963–64 og blev valgt til årets spiller i Vesttyskland i 1960, 1964 og 1970.
Sammen med sin bror Dieter var var Uwe Seeler i 1960–61 sæsonen med til at spille HSV frem til semifinalerne i Mesterholdenes Europacup, hvor de tabte snævert til Barcelona. I 1967–68 sæsonen nåede Seeler med HSV til finalen i Pokalvindernes Europacup, hvor holdet tabte til AC Milan. Seeler blev topscorer i turneringen.[4]
Seeler sluttede spillerkarrieren i 1972 efter at have scoret 444 mål for HSV.[5] Han er efter Gerd Müller den mest scorende tyske fodboldspiller.[6]
I 1978 deltog han dog i et sponsorevent sammen med sin tidligere holdkammarat Franz-Josef Hönig, hvor han spillede en enkelt kamp for Cork Celtic F.C. Det viste sig, at kampen var en officiel kamp i den irske League of Ireland. Seeler scorede to mål i kampen.[7][8]
Landsholdskarriere
Ligesom Pelé deltog Seeler i de fire VM-slutrunder i 1958, 1962, 1966 og 1970. I 1966 nåede Vesttyskland finalen, hvor de efter forlænget spilletid tabte til England.[9] I 1958 blev Vesttyskland nr. 4, i 1970 blev holdet nr. 3 efter at have tabt 3-4 til Italien i en tæt kamp.[4][10]
Selvom Seeler aldrig vandt VM (han var ikke med i 1954 og var stoppet i 1974), havde han en bemærkelsesværdig karriere ved VM-turneringerne. Han var den første spiller, der nåede 20 VM-kampe (han opnåede i alt 21 kampe, hvilket gør han til nr. tre på listen over flest opnåede kampe); han var den første spiller, der scorede ved fire VM-turneringer (han slog Pelé med nogle få minutter) og var den første spiller til at score to mål i hver af de fire slutrunder (en rekord, som Miroslav Klose tangerede ved VM i 2014. Han er nr. 3 på listen over antal spillede minutter med 1.980 minutter, efter Paolo Maldini og Lothar Matthäus. Han scorede i alt 43 mål i 72 landskampe mellem 1954 and 1970.[11]
Et foto af en skuffet Seeler taget umiddelbart efter VM-finalen i 1966 blev valgt som "Århundredets foto" af det tyske sportsmagasin Kicker.[12]
Efter spillerkarrieren
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Uwe_Seeler_%E2%80%93_Tag_der_Legenden_2016_03.jpg/150px-Uwe_Seeler_%E2%80%93_Tag_der_Legenden_2016_03.jpg)
Seeler var fra 1995 til 1998 præsident for Hamburger SV. Han måtte trække sig tilbage i 1998 grundet en finansskandale, som han tog ansvaret for.[13] Seeler var dog ikke selv involveret i uregelmæssighederne.[14]
Hæder
Seeler var en meget populær spiller, særlig i Hamborg. Han er den første sportsmand tildelt et æresborgerskab i Hamborg.[15] I 2005 blev afsløret et skulptur uden for HSV's stadion, der forestiller Seelers højre fod.[14][16]
Han modtog i 1970 Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (Großes Verdienstkreuz). Han blev samme år udnævnt til Æresanfører for Tysklands landshold og blev i 2006 optaget i Hall of Fame for tyske sportsfolk.
Privatliv
Uwe Seeler er søn af Erwin Seeler (1910-1997), der også var professionel fodboldspiller. Broren Dieter var ligeledes professionel spiller og spillede også for HSV.
Seeler blev gift i 1959 og fik tre døtre.
Seelers barnebarn Levin Öztunalı er også professionel fodboldspiller.[17]
Seeler døde 21. juli 2022 i sit hjem i Norderstedt.[2][18]
Referencer
Literatur
- Becker, Robert: Uwe Seeler und seine goldenen Tore. Copress, München 1991, ISBN 3-7679-0363-6
- Seeler, Uwe: Danke, Fußball! – Mein Leben. Rowohlt-Verlag, Reinbek 2003, ISBN 978-3-498-06375-7 (auch als Hörbuch auf 1 CD, Hörbuch Hamburg, Hamburg 2003, ISBN 3-89903-133-4)
Eksterne henvisninger
- Uwe Seelers opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Uwe Seelers spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Uwe Seelers spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Uwe Seelers profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Uwe Seelers profil hos EU-football.info (engelsk)
- Uwe Seelers spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Uwe Seelers trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Uwe Seelers spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Uwe Seelers profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Uwe Seelers spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)