Spidsmusmuldvarpe

(Omdirigeret fra Uropsilinae)

Spidsmusmuldvarpe (Uropsilus) er en slægt af muldvarpefamilien, der lever endemisk i det skovrige, alpinlignende område, der findes i grænseegnene mellem Kina, Burma og Vietnam. De har lange snuder, lange slanke haler, udstående ører og små forpoter, der ikke er specielt udviklet til gravning. Selv om de ligner spidsmus en hel del hvad angår størrelse, udseende og tilsyneladende også levesteder, er de ikke desto mindre muldvarpe, da de har samme slags kindben som disse, mens kindbenet mangler fuldstændigt hos spidsmus.[1]

Spidsmusmuldvarpe
Spidsmusmuldvarp
Spidsmusmuldvarp
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Rygstrengsdyr)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenSoricomorpha
FamilieTalpidae (Muldvarpe)
UnderfamilieUropsilinae (Spidsmusmuldvarpe)
SlægtUropsilus
Milne-Edwards, 1872
Hjælp til læsning af taksobokse

Uropsilus er den eneste slægt af underfamilien Uropsilinae, en af tre underfamilier af muldvarpe, hvor de to andre er Talpinae (muldvarpe fra den gamle verden m.fl.) og Scalopinae (muldvarpe fra den nye verden). Der findes fire arter af Uropsilus:

  • U. andersoni
  • U. gracilis
  • U. investigator
  • U. soricipes

Referencer

Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.