Toiletpasser
En toiletpasser er en person der passer og rengør offentlige toiletter og tager mod betaling for sine ydelser af de besøgende. I Danmark er den populære omtale- og tiltaleform for kvindelige og mandlige toiletpassere hhv. tissekone[1] og tissemand.[2] Toiletpassere sørger også for god orden og kan også sørge for at toiletterne ikke benyttes til at indtage euforiserende stoffer.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/20/Bathroom_Attendant_Work_Station.jpg/220px-Bathroom_Attendant_Work_Station.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Madame_Pipi_2.jpg/220px-Madame_Pipi_2.jpg)
Som ved andre manuelle jobs i den vestlige verden, bliver der også færre toiletpassere til at passe arbejdet på offentlige toiletter, da disse i overvejende grad erstattes af automatiseret adgangskontrol med betalingsanlæg. De offentlige toiletter i København på Israels Plads, Trianglen, Vesterbro Torv og i Nyhavn bemandes dog stadig af i alt 28 tissekoner og tissemænd.[3]
Toiletpassere på eksklusive offentlige toiletter rundt om i verden, som f.eks. på hoteller, i barer, natklubber og restauranter, kan udover grundydelsen også tilbyde et mindre udvalg af toiletartikler, parfume, mundskyl, tyggegummi, cigaretter og eventuelt kondomer.
Kildehenvisninger
![]() | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |