Tjuvasjere
Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.
| Tjuvasjere чӑваш | ||
|---|---|---|
.jpg) | ||
| Tjuvasere på et sovjetisk frimærke | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
 Rusland: | 1.637.094(2002) | [1] |
*  Republikken Tjuvasjien: | 889.000(2002) | [1] |
*  Republikken Tatarstan: | 126.500(2002) | [1] |
*  Republikken Basjkortostan: | 117.300(2002) | [1] |
*  Uljanovsk oblast: | 111.300(2002) | [1] |
*  Samara oblast: | 101.400(2002) | [1] |
 Kasakhstan: | 22.305(1989) | [2] |
 Ukraine: | 10.593(2001) | [3] |
 Uzbekistan: | 10.074(2002) | [4] |
 Turkmenistan: | 2.281(1989) | [5] |
 Hviderusland: | 2.242(1999) | [6] |
 Letland: | 752(2002) | [7] |
 Moldavien: | 1.204(1989) | [8] |
 Kirgisistan: | 848(1999) | [9] |
 Georgien: | 542(1989) | [10] |
 Estland: | 495(2000) | [11] |
 Azerbaijan: | 489(1989) | [12] |
| Etnografi | ||
| Sprog: | Tjuvasjisk, russisk | |
| Religion: | Russisk-ortodoksne kristne, islam | |
| Levevis: | Jægere, landbrugere; | |
| Udbredelse | ||
 | ||
| Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt | ||
Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.
Organisationer
I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)[13]
Sproget
Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie.1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.[14]
Tjuvasjiske navne
De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe[kilde mangler] og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepan søn Ivan).
Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne.[kilde mangler] Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".[kilde mangler]
Religion
Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder[kilde mangler] gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning.[kilde mangler] Resultatet heraf blev "tatariseringen".
En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro[kilde mangler]. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.[kilde mangler]
I øvrigt påpeges[hvem?] det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.[15]
Kendte tjuvasjer
- Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut
- Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev på både tjuvasjisk og russisk
- Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog
Noter
Eksterne henvisninger
- Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1892), bind 16, sp. 409; Tjuva’sjerna (svensk)
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1919), bind 29, sp. 213; opslag: Tjuvasserna (svensk)
- András Róna-Tas: "Nutshell Chuvash" (Erasmus Mundus Intensive Program. Turkic languages and cultures in Europe (TLCE)) (engelsk)
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |