Swiss Indoors Basel

Swiss Indoors Basel er en tennisturnering for professionelle mandlige spillere, som en gang om året afvikles indendørs på hardcourt i St. Jakobshalle i Basel, Schweiz. Turneringen blev i 2009 opgraderet til kategorien ATP Tour 500ATP Tour, og præmiesummen blev i den forbindelse fordoblet fra ca. 850.000 til 1.700.000. I maj 2012 blev det offentliggjort, at ATP Tour havde forlænget turneringens ATP Tour 500-status til 2018. Samtidig blev præmiesummen yderligere forhøjet med ca. 10 % til 1.935.000. Turneringen er en af sæsonens sidste på ATP Tour og dermed en af spillernes sidste chancer for at kvalificere sig til den sæsonafsluttende turnering, ATP Finals. Med et budget på 18,5 mio. schweizerfranc er Swiss Indoors Basel den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Schweiz.

Swiss Indoors Basel
Arrangement
Grundlagt1970; 54 år siden (1970)
ArrangørSwiss Indoors AG
SpillestedSt. Jakobshalle
VærtsbyBasel, Schweiz Schweiz
UnderlagHardcourt
Websitewww.swissindoorsbasel.ch
ATP Tour
KategoriATP 500
Deltagerfelt32S / 16Q / 16D / 4DQ
Præmiesum 2.196.000  (2023)
Flest titler
HerresingleSchweiz Roger Federer (10. titler)
HerredoubleTjekkoslovakiet Tomáš Šmíd (4. titler)

USA Bob Bryan (4. titler)
USA Mike Bryan (4. titler)
Canada Daniel Nestor (4. titler)

Serbien Nenad Zimonjić (4. titler)
Senest opdateret: 29. oktober 2023

Turneringen blev skabt af valutahandleren Roger Brennwald og spillet for første gang i 1970 i en til lejligheden opsat boblehal på en grusbane i Tennisclub Coop i Basel-forstaden Muttenz, og vinderen modtog et armbåndsur som præmie. Oprindeligt havde turneringen hovedsageligt deltagelse af schweiziske topspillere med enkelte deltagere fra nabolandene.[1] Eftet to år i Muttenz blev boblehallen flyttet til Tennis Club Old Boys Basel, hvor turneringen også blev spillet i to år. Turneringen voksede imidlertid, og boblehallen blev for lille, så i 1974 blev kampene afviklet i Fiechtenhalle i Reinach, ca. 10 km syd for Basel, hvor der var plads til 800 tilskuere. I 1975 flyttede arrangementet til den nyopførte storhal St. Jakobshalle, men tilskuertallet skuffede, på trods af at Ilie Nastase var på deltagerlisten, og derfor flyttede man i 1976 tilbage til Reinach, hvor hallen i mellemtiden var blevet opgraderet til at kunne rumme 1.700 tilskuere. Samtidig fik man skabt et bedre økonomisk fundament for stævnet med introduktionen af Schweizerischer Bankverein som hovedsponsor, og banken skulle forblive hovedsponsor de næste 20 år. Turneringen blev en del af grand prix-serien i tennis i 1977, hvor den også steg gavaldigt i popularitet, da arrangørerne bl.a. lykkedes med at tiltrække verdensstjernen Björn Borg, og stævnet blev derfor igen flyttet til St. Jakobshalle, hvor det siden da er blevet spillet.

I 1977 skiftede turneringen termin fra om foråret til om efteråret, hvor den indledte den europæiske indendørssæson, hvilket medførte, at arrangørerne fik mulighed for at tiltrække spillere, der havde gjort opmærksom på sig selv i løbet af sommeren som f.eks. French Open-finalisten Guillermo Vilas og US Open-semifinalisten John McEnroe i 1978, hvorfor tilskuerinteresssen steg yderligere, og det afspejlede sig i tilskuertallet, der steg fra 16.000 i 1977 til 28.000 i 1978. Succesen fortsatte de kommende år i begyndelsen af 1980'erne, hvor turneringen havde deltagelse af så prominente navne som Björn Borg, Ivan Lendl, Brian Gottfried, Johan Kriek, Eddie Dibbs, Yannick Noah, Mats Wilander og Vitas Gerulaitis, og i 1981 nåede præmiesummen i Swiss Indoors op på $ 100.000.

Handelsfirmaet Oettinger Davidoff Group blev fra 1994 turneringens titelsponsor med sit varemærke "Davidoff". Titelsponsoratet med et tobaksmærke blev dog efter 17 år ikke forlænget, da det efterhånden førte til massive begrænsninger som følge af de stigende restriktioner for tobaksreklamer.[2]

Roger Federer har rekorden for flest singletitler med 10 turneringssejre i sin hjemby, og derudover har han yderligere fem gange tabt i finalen. Han var bl.a. i finalen 10 gange i træk fra 2006 til 2015. Rekorden i doublerækken deles mellem Tomáš Šmíd, Bob Bryan, Mike Bryan, Daniel Nestor og Nenad Zimonjić, der alle har vundet fire titler.

Historie

Datoer, spillesteder, tilskuertal og præmier

ÅrDatoerNavnSpillestedTilskuertalTourKategoriPræmiesum
19706. - 8. marts[3]Barracuda-CupTennisclub Coop, Muttenz50-
19715. - 7. marts[4]Hallenmeisterschaft Coop um den Braun synchon Cup300$ 500
197216. - 19. marts3. Internationale Hallentennis-Meisterschaften von BaselTennis Club Old Boys Basel500$ 1.000
19738. - 11. marts4. Internationale Hallentennis-Meisterschaften von Basel1.000Grand Prix Suisse$ 2.500
19747. - 10. februar5. Internationale Hallentennis-Meisterschaften von BaselFiechtenhalle, Reinach4.000?$ 10.000
19753. - 9. februarInternationale Hallentennismeisterschaften von SchweizSt. Jakobshalle, Basel7.000ATP European Circuit$ 25.000
19761. - 7. martsSwiss IndoorsFiechtenhalle, Reinach8.000?$ 30.000
197724. - 30. oktoberSt. Jakobshalle, Basel16.000Grand prix-serien1 stjerne$ 50.000
197823. - 29. oktober28.000$ 50.000
197915. - 21. oktober38.000$ 75.000
198013. - 19. oktober49.100$ 75.000
198112. - 18. oktober40.500$ 100.000
198211. - 17. oktober41.500$ 100.000
198310. - 16. oktoberSwiss Indoors - Acom Championships42.500$ 117.000
19848. - 14. oktober40.700$ 145.000
198514. - 20. oktober52.100$ 174.000
198613. - 19. oktoberEbel Swiss Indoors52.400$ 210.000
19875. - 11. oktober52.100$ 239.000
19884. - 9. oktoberSwiss Indoors56.900$ 270.000
19893. - 8. oktober58.600$ 391.000
199024. - 30. september61.100ATP TourATP World Series$ 500.000
199123. - 29. september61.300$ 750.000
199228. september - 4. oktober64.100$ 775.000
199327. september - 3. oktober64.500$ 800.000
199426. september - 2. oktoberDavidoff Swiss Indoors62.100$ 800.000
199525. september - 1. oktober70.100$ 1.000.000
199623. - 29. september62.700$ 1.000.000
199729. september - 5. oktober58.800$ 1.000.000
19985. - 11. oktober59.600$ 1.000.000
19994. - 10. oktober64.900$ 1.000.000
200023. - 29. oktober64.900ATP International Series$ 1.000.000
200122. - 28. oktober62.600$ 1.000.000
200221. - 27. oktober61.100$ 1.000.000
200320. - 26. oktober65.800 850.000
200425. - 31. oktober65.800 850.000
200524. - 30. oktober66.100 850.000
200623. - 29. oktober65.200 850.000
200722. - 28. oktober66.700 850.000
200820. - 26. oktober70.900 850.000
20092. - 8. november71.600ATP World TourATP World Tour 500 1.775.000
20101. - 7. november72.100 1.775.000
201131. oktober - 6. novemberSwiss Indoors Basel72.200 1.838.100
201222. - 28. oktober72.300 1.934.300
201321. - 27. oktober71.300 1.988.000
201420. - 26. oktober71.300 1.915.060
201526. oktober - 1. november71.600 2.022.300
201624. - 30. oktober70.900 2.151.985
201723. - 29. oktober71.900 2.291.860
201822. - 28. oktober70.100 2.442.740
201921. - 27. oktober70.200ATP TourATP Tour 500 2.219.975
2020Turnering aflyst på grund af COVID-19-pandemien.
2021
202224. - 30. oktoberSwiss Indoors BaselSt. Jakobshalle, BaselATP TourATP 500 2.135.350
202323. - 29. oktober 2.196.000

1970-73: Fire år i boblehal

Den 22-årige valutahandler Roger Brennwald, der om sommeren jævnligt spillede tennis i TC BIZ Tennis, blev i vinteren 1967-68 indbudt af nogle kollegaer til en doublekamp i Basels eneste tennishal i Mustermesse. I den uopvarmede hal frøs Brennwald om fingrene, han generedes af de skæve opspring, når boldene ramte dækslerne i asfaltunderlaget, og hallens belysning var dårlig. Sammen med vennen Edgar Huwyler og værnepligtskollegaen Markus Gysin lagde de en plan for en ny og bedre tennishal i Basel. For 60.000 schweizerfranc købte de en boblehal af mærket Barracuda i Sverige, som de afsøgte muligheden for at sætte op i Basel. I efteråret 1969 lykkedes det at få sat hallen op på en grusbane i Tennisclub Coop i Basel-forstaden Muttenz, hvor de betalte 4.000 schweizerfranc i leje.

Trioen blev dog hurtigt til en duo, eftersom Gysin sprang fra, men Brennwald og Huwyler besluttede sig for at arrangere en tennisturnering i boblehallen under navnet "Barracuda-Cup". Brennwald stod for økonomi, markedsføring og spillerkontakt, mens Huwyler var ansvarlig for teknik og organisation. Der blev spillet tre rækker – herresingle A/B, damesingle A/B og herresingle C/D – og arrangøren Huwyler deltog opsigtsvækkende selv i den bedste herresinglerække, mens Brennwald spillede med i C/D-rækken. Damesinglerækken blev vundet af Evagreth Emmenegger, som i semifinalen havde afværget fire matchbolde mod den tidligere schweiziske mester Ruth Kaufmann, og som i finalen besejrede Janine Bourgnon i tre sæt. Herresingleturneringen havde deltagelse af otte spillere og blev vundet af vesttyskeren Klaus Berger, der i finalen vandt over den topseedede, tidligere schweiziske mester Ernst Schori med 6-3, 6-1. Vinderen modtog et forgyldt armbåndsur til en værdi af 300 schweizerfranc, som Brennwald havde skaffet via sin onkel, der ejede urmærket Zodiac. Herrernes C/D-række blev vundet af Brennwald, der tidligere havde været et stort talent inden for håndbold, fodbold og atletik, men som på grund af sygdom havde måttet opgive en karriere som elitesportsmand.

Den anden udgave af turneringen fik navnet "Hallenmeisterschaft Coop um den Braun synchron Cup" og løb af stablen i marts 1971 i boblehallen i Muttenz. Siden året før var damesinglerækken blevet sløjfet, eftersom hele den schweiziske kvindelige tenniselite befandt sig i Sydfrankrig, hvor spillerne forberedte sig på udendørsssæonen. I stedet indførtes en doublerække, dog kun for lavere rangerede spiller, og derfor regnes doubleresultaterne i turneringen først som officielle fra 1976. I herresingle var deltagerfeltet til gengæld væsentligt stærkere end i turneringens første udgave. Blandt deltagerne var den forsvarende mester Klaus Berger og Helmut Kuner fra Vesttyskland, den i Zürich bosiddende hollænder Jan Coebergh, eksil-tjekkoslovakkerne Jiří Zahradníček og Petr Kanderal, der spillede for TC Chur, samt schweizerne Rico Casparidis fra Chur, Ernst Schori, Tim Sturdza og Hansruedi Baumann fra Basel samt den schweiziske nr. 2, Theodore Stalder. I de indledende runder spilledes kampene først til 9 partier, mens der i semfinalerne og finalen blev spillet bedst af tre sæt. I finalen vandt Jiří Zahradníček med 1-6, 6-2, 6-3 over Helmut Kuner og sikrede sig dermed førstepræmien på 500 schweizerfranc. Af ukendte årsager gik Zahradníčeks turneringssejr imidlertid tabt i statistikkerne, og i mange år stod Kuner fejlagtigt anført som vinder af titlen i Basel i 1971. Fejltagelsen blev først opdaget, da turneringsdirektør Brennwald i 1995 inviterede alle de tidligere vindere til turneringens 25 års jubilæum, og Kuner, da han blev ringet op af Brennwald, måtte oplyse turneringsdirektøren om den korrekte vinders identitet. Turneringen i 1971 blev imidlertid intet tilløbsstykke med hensyn til tilskuere. I alt 300 tilskuere overværede de tre kampdage, men det var trods alt mere end de blot 50 tilskuere til den første turnering.

Året efter fik Roger Brennwald og Edgar Huwyler afslag på at sætte boblehallen op i Tennisclub Coop for tredje vinter i træk. I stedet bliver den pustet op på en bane i Tennis Club Old Boys Basel, hvor den tredje udgave af turneringen blev spillet i midten af marts 1972 under navnet "Die 3. Internationaler Hallentennis-Meisterschaften von Basel" (Basels tredje internationale indendørs tennismesterskaber). Bortset fra den nationale mester, Theodore Stalder, var hele den schweiziske elite tilmeldt i Basel, herunder Tim Sturdza, Matthias Werren, Rolf Spitzer, Michel Burgener, Fredy Blatter og Franky Grau. Derudover stillede de to sydtyske spillere Klaus Berger og Helmut Kuner, samt den forsvarende mester Zahradníček og Kanderal også op. Turneringen havde i alt deltagelse af 24 spillere og blev for første gang afviklet over fire dage. De indledende kampe blev spillet først til 11 partier med tiebreak ved stillingen 10-10, mens man fra kvartfinalerne og frem spillede bedst af tre sæt. I finalen vandt Michal Burgener med 7-5, 4-6, 6-0 over Petr Kanderal, og den første schweiziske vinder af turneringen forbløffede publikum med sin specielle teknik, idet han slog forhånd med både højre og venstre hånd.

"Basels fjerde internationale indendørs tennismesterskaber" i begyndelsen af marts 1973 blev den sidste udgave af turneringen, der blev spillet på en grusbane i en boblehal. Deltagerfeltets kvalitet blev endnu en gang skærpet, idet hele den schweiziske elite var til start sammen med franskmanden Jean-Claude Barclay, amerikaneren Eric Mann samt vesttyskerne Klaus Berger, Helmut Kuner og Waldemar Timm. Dog savnedes den forsvarende mester Michel Burgener, der var optaget af en eksamen. Det stærke felt blev lokket til Basel af en samlet præmiesum på $ 2.500, og turneringen var den sidste i turneringsserien Grand Prix Suisse. Sejren gik til Jean-Claude Barclay, der i finalen besejrede schweizeren Leonardo Manta med 6-3, 7-5.

Vindere og finalister

Single

ÅrVinderFinalistFinaleresultat
1970 Klaus Berger Ernst Schori6–3, 6–1
1971 Jiří Zahradníček Petr Kanderal6–4, 5–7, 6–3
1972 Michel Burgener Petr Kanderal7–5, 4–6, 6–0
1973 Jean-Claude Barclay Leonardo Manta6–3, 7–5
1974 Roger Taylor Petr Kanderal6–4, 6–2
1975 Jiří Hřebec Ilie Năstase6–1, 7–6, 2–6, 6–4
1976 Jan Kodeš Jiří Hřebec6–4, 6–2, 6–3
1977 Björn Borg John Lloyd6–4, 6–2, 6–3
1978 Guillermo Vilas John McEnroe6–3, 5–7, 7–5, 6–4
1979 Brian Gottfried Johan Kriek7–5, 6–1, 4–6, 6–3
1980 Ivan Lendl Björn Borg6–3, 6–2, 5–7, 0–6, 6–4
1981 Ivan Lendl (2) José Luis Clerc6–2, 6–3, 6–0
1982 Yannick Noah Mats Wilander6–4, 6–2, 6–3
1983 Vitas Gerulaitis Wojtek Fibak4–6, 6–1, 7–5, 5–5 opg.
1984 Joakim Nyström Tim Wilkison6–3, 3–6, 6–4, 6–2
1985 Stefan Edberg (1) Yannick Noah6–7, 6–4, 7–6, 6–1
1986 Stefan Edberg (2) Yannick Noah7–6, 6–2, 6–7, 7–6
1987 Yannick Noah (2) Ronald Agénor7–6, 6–4, 6–4
1988 Stefan Edberg (3) Jakob Hlasek7–5, 6–3, 3–6, 6–2
1989 Jim Courier Stefan Edberg7–6, 3–6, 2–6, 6–0, 7–5
1990 John McEnroe Goran Ivanišević6–7, 4–6, 7–6, 6–3, 6–4
1991 Jakob Hlasek John McEnroe7–6(4), 6–0, 6–3
1992 Boris Becker Petr Korda3–6, 6–3, 6–2, 6–4
1993 Michael Stich Stefan Edberg6–4, 6–7(5), 6–3, 6–2
1994 Wayne Ferreira Patrick McEnroe4–6, 6–2, 7–6(7), 6–3
1995 Jim Courier (2) Jan Siemerink6–7(2), 7–6(5), 5–7, 6–2, 7–5
1996 Pete Sampras Hendrik Dreekmann7–5, 6–2, 6–0
1997 Greg Rusedski Mark Philippoussis6–3, 7–6(6), 7–6(3)
1998 Tim Henman Andre Agassi6–4, 6–3, 3–6, 6–4
1999 Karol Kučera Tim Henman6–4, 7–6(10), 4–6, 4–6, 7–6(2)
2000 Thomas Enqvist Roger Federer6–2, 4–6, 7–6(4), 1–6, 6–1
2001 Tim Henman (2) Roger Federer6–3, 6–4, 6–2
2002 David Nalbandian Fernando González6–4, 6–3, 6–2
2003 Guillermo Coria David Nalbandianw.o.
2004 Jiří Novák David Nalbandian5–7, 6–3, 6–4, 1–6, 6–2
2005 Fernando González Marcos Baghdatis6–7(8), 6–3, 7–5, 6–4
2006 Roger Federer (1) Fernando González6–3, 6–2, 7–6(3)
2007 Roger Federer (2) Jarkko Nieminen6–3, 6–4
2008 Roger Federer (3) David Nalbandian6–3, 6–4
2009 Novak Djokovic Roger Federer6–4, 4–6, 6–2
2010 Roger Federer (4) Novak Djokovic6–4, 3–6, 6–1
2011 Roger Federer (5) Kei Nishikori6–1, 6–3
2012 Juan Martín del Potro Roger Federer6–4, 6–7(5), 7–6(3)
2013 Juan Martín del Potro (2) Roger Federer7–6(3), 2–6, 6–4
2014 Roger Federer (6) David Goffin6–2, 6–2
2015 Roger Federer (7) Rafael Nadal6–3, 5–7, 6–3
2016 Marin Čilić Kei Nishikori6–1, 7–6(5)
2017 Roger Federer (8) Juan Martín del Potro6–7(5), 6–4, 6–3
2018 Roger Federer (9) Marius Copil7–6(5), 6–4
2019 Roger Federer (10) Alex de Minaur6–2, 6–2
2020Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien.
2021
2022 Félix Auger-Aliassime (1) Holger Rune6–3, 7–5
2023 Félix Auger-Aliassime (2) Hubert Hurkacz7–6(3), 7–6(5)

Double

ÅrVinderFinalistFinaleresultat
1976 Frew McMillan
Tom Okker
Jiří Hřebec
Jan Kodeš
6–4, 7–6, 6–4
1977 Mark Cox
Buster Mottram
John Feaver
John James
7–5, 6–4, 6–3
1978 Wojtek Fibak
John McEnroe
Bruce Manson
Andrew Pattison
7–6, 7–5
1979 Bob Hewitt
Frew McMillan (2)
Brian Gottfried
Raúl Ramírez
6–3, 6–4
1980 Kevin Curren
Steve Denton
Bob Hewitt
Frew McMillan
6–7, 6–4, 6–4
1981 José Luis Clerc
Ilie Năstase
Markus Günthardt
Pavel Složil
7–6, 6–7, 7–6
1982 Henri Leconte
Yannick Noah
Fritz Buehning
Pavel Složil
6–2, 6–2
1983 Pavel Složil
Tomáš Šmíd
Stefan Edberg
Florin Segărceanu
6–1, 3–6, 7–6
1984 Pavel Složil (2)
Tomáš Šmíd (2)
Stefan Edberg
Tim Wilkison
7–6, 6–2
1985 Tim Gullikson
Tom Gullikson
Mark Dickson
Tim Wilkison
4–6, 6–4, 6–4
1986 Guy Forget
Yannick Noah (2)
Jan Gunnarsson
Tomáš Šmíd
7–6, 6–4
1987 Anders Järryd
Tomáš Šmíd (3)
Stanislav Birner
Jaroslav Navrátil
6–4, 6–3
1988 Jakob Hlasek
Tomáš Šmíd (4)
Jeremy Bates
Peter Lundgren
6–3, 6–1
1989 Udo Riglewski
Michael Stich
Omar Camporese
Claudio Mezzadri
6–3, 4–6, 6–0
1990 Stefan Kruger
Christo van Rensburg
Neil Broad
Gary Muller
4–6, 7–6, 6–3
1991 Jakob Hlasek (2)
Patrick McEnroe
Petr Korda
John McEnroe
3–6, 7–6, 7–6
1992 Tom Nijssen
Cyril Suk
Karel Nováček
David Rikl
6–3, 6–4
1993 Byron Black
Jonathan Stark
Brad Pearce
Dave Randall
3–6, 7–5, 6–3
1994 Patrick McEnroe (2)
Jared Palmer
Lan Bale
John-Laffnie de Jager
6–3, 7–6
1995 Cyril Suk (2)
Daniel Vacek
Mark Keil
Peter Nyborg
3–6, 6–3, 6–3
1996 Jevgenij Kafelnikov
Daniel Vacek (2)
David Adams
Menno Oosting
6–3, 6–4
1997 Tim Henman
Marc Rosset
Karsten Braasch
Jim Grabb
7–6, 6–7, 7–6
1998 Olivier Delaître
Fabrice Santoro
Piet Norval
Kevin Ullyett
6–3, 7–6
1999 Brent Haygarth
Aleksandar Kitinov
Jiří Novák
David Rikl
0–6, 6–4, 7–5
2000 Donald Johnson
Piet Norval
Roger Federer
Dominik Hrbatý
7–6(9), 4–6, 7–6(4)
2001 Ellis Ferreira
Rick Leach
Mahesh Bhupathi
Leander Paes
7–6(3), 6–4
2002 Bob Bryan
Mike Bryan
Mark Knowles
Daniel Nestor
7–6(1), 7–5
2003 Mark Knowles
Daniel Nestor
Lucas Arnold Ker
Mariano Hood
6–4, 6–2
2004 Bob Bryan (2)
Mike Bryan (2)
Lucas Arnold Ker
Mariano Hood
7–6(9), 6–2
2005 Agustín Calleri
Fernando González
Stephen Huss
Wesley Moodie
7–5, 7–5
2006 Mark Knowles (2)
Daniel Nestor (2)
Mariusz Fyrstenberg
Marcin Matkowski
4–6, 6–4, [10–8]
2007 Bob Bryan (3)
Mike Bryan (3)
James Blake
Mark Knowles
6–1, 6–1
2008 Mahesh Bhupathi
Mark Knowles (3)
Christopher Kas
Philipp Kohlschreiber
6–3, 6–3
2009 Daniel Nestor (3)
Nenad Zimonjić
Bob Bryan
Mike Bryan
6–2, 6–3
2010 Bob Bryan (4)
Mike Bryan (4)
Daniel Nestor
Nenad Zimonjić
6–3, 3–6, [10–3]
2011 Michaël Llodra
Nenad Zimonjić (2)
Maks Mirnyj
Daniel Nestor
6–4, 7–5
2012 Daniel Nestor (4)
Nenad Zimonjić (3)
Treat Conrad Huey
Dominic Inglot
7–5, 6–7(4), [10–5]
2013 Treat Conrad Huey
Dominic Inglot
Julian Knowle
Oliver Marach
6–3, 3–6, [10–4]
2014 Vasek Pospisil
Nenad Zimonjić (4)
Marin Draganja
Henri Kontinen
7–6(13), 1–6, [10–5]
2015 Alexander Peya
Bruno Soares
Jamie Murray
John Peers
7–5, 7–5
2016 Marcel Granollers
Jack Sock
Robert Lindstedt
Michael Venus
6–3, 6–4
2017 Ivan Dodig
Marcel Granollers (2)
Fabrice Martin
Édouard Roger-Vasselin
7–5, 7–6(6)
2018 Dominic Inglot (2)
Franko Škugor
Alexander Zverev
Mischa Zverev
6–2, 7–5
2019 Jean-Julien Rojer
Horia Tecău
Taylor Fritz
Reilly Opelka
7–5, 6–3
2020Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien.
2021
2022 Ivan Dodig (2)
Austin Krajicek
Nicolas Mahut
Édouard Roger-Vasselin
6–4, 7–6(5)
2023 Santiago González
Édouard Roger-Vasselin
Hugo Nys
Jan Zieliński
6–7(8), 7–6(3), [10–1]

Kilder

Noter