Rugemor
En rugemor eller en surrogat er en kvinde, som påtager sig at være gravid med og føde et barn for andre, evt. mod betaling. Også kaldet graviditetsvært eller graviditetsdonor.
"Selve det at virke som surrogatmor er ikke forbudt, heller ikke hvis der ydes vederlag for det"[1]. I lande såsom Taiwan, England, Rusland, Ukraine og nogle stater i USA er det også tilladt at benytte en rugemor mod betaling.[2]
I dansk ret regulerer børneloven § 31 surrogatmoderskab;[3] af børneloven § 31 fremgår det, at en aftale om at føde en anden kvindes barn er ugyldig, for den kvinde, som har født barnet anses som barnets mor.[4]
Emnet er taget op i Folketinget efter et borgerforslag om mefædres rettigheder blev vedtaget i 2022 [5] og regeringen har varslet ændringer på området vedrørende anerkendelse af forældreskab ved surrogasi [6]. Det fremgik af ligestillingsminister Marie Bjerre under præsentationen af egeringens Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023 [7].
Se også
Kilder
Eksterne henvisninger
- Skal danske kvinder kunne være rugemødre mod betaling? Deltag i debatten. Politiken 7. april 2012
- Sæddonation og rugemødre. Familieadvokaten
- -vigtige-ting-vide-om-rugem%C3%B8dre 10 vigtige ting at vide om rugemødre (Webside ikke længere tilgængelig) Af Stinne Andreasen 17. marts 2014, på etik.dk
- Søren må ikke være far for sin datter
- Borgerforslag om to fædre når 50.000 underskrifter på en weekend
 | Spire Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |