Sinaia ligger omkring 65 km nordvest for Ploiești og 48 km syd for Brașov, i et bjergrigt område ved Prahova-floddalen, lige øst for Bucegi-bjergene. Byens højde varierer mellem 767 og 860 moh.
Blandt de turistmæssige seværdigheder er de vigtigste Peleșslottet, Pelișor Slot, Sinaia Casino, Sinaia Station og Franz Joseph og Saint Anne Klipperne. Sinaia var også sommerresidens for den rumænske komponist George Enescu, som boede i villaen Luminiș der nu er et museum for ham.
Byen er et populært rejsemål for vandreture og vintersport i de Transsylvanske Alper.