Selskabshund

Langt de fleste racer i denne gruppe er små, såkaldte legehunde. Flere af racerne anses for at være meget gamle, mens andre er skabt gennem selektiv avl i moderne tider.

Mange af racerne har en stor pelspragt som gør dem nærmest ubrugelige til andre formål end som selskabsdyr, men flere har også normal pelspragt, og nogen er hårløse og kaldes derfor hårløsehunde. De fleste må regnes som rene familiehunde, eventuelt en kombination af familiehund og udstillingshund, men der findes også eksempler på racer som er gode brugshunde, f.eks. inden for forskellige former for hundesport eller som vagthunde. Flere racer kaldes tempelhunde, fordi man mener de i tidligere tider kan have været brugt som kombineret skadedyrsbekæmper og vagthunde i templerne. Flere af disse racer kan derfor fortsat have egenskaber som jagthunde.

Mange selskabshunderacer er meget populære hunderacer. Ifølge Dansk Kennel Klub statistik for 2013 findes selskabshunde Cavalier King Charles Spaniel, Bichon Havanais og Coton de Tulear blandt de ti mest populære racer i Danmark.^[4]I andre lande, er såkaldt tekophunde blevet meget populære i de senere år, men de har ikke opnået en lignende popularitet i Skandinavien. Tekophundene er blevet meget moderne, ofte som et resultat af at verdens kendisser ses med disse hunde.

Småhunde får med årene ofte problemer med deres tænder. Mange tror, at det skyldes et forholdsvis lav fødeindtagelse, og dermed for lidt tandgymnastik. Man bør børste tænderne med en passende tandbørste og tandpasta og regelmæssigt fjerne eventuelt plak og tandsten. Plak og tandsten ses som en gul belægning på tænderne og giver dårlig ånde. Der er også en bred vifte af tygge-produkter, der kan bidrage til at afhjælpe problemet, men sandsynligvis ikke stoppe dem.