Det Schouboeske Institut
- Artikel
- Diskussion
Værktøjer
Handlinger
Generelt
Organisation
Udskriv/eksportér
Det Schouboeske Institut var en lærd skole (gymnasium) i København, oprettet 3. februar 1794 i Ny Adelgade 185 af Frederik Christian Schouboe (1766–1829) som skole med "preliminair-classe". 1798 blev det udvidet med afdeling, der fører til eksamen artium og en afdeling for "ustuderende" (dvs. handels- og militærfolk) og pensionat. 1799 flyttede Instituttet til nr 142 på hjørnet af tugthusporten og Store Helliggejststræde. Det var kendt for sit høje stade og blev endda søgt af folk fra udlandet. I 1814 blev det nedlagt på grund af vigende søgning, men i 1824 oprettede Schouboe atter et institut, som dog heller ikke fik succes som tidligere.
I årene 1808-11 var N.F.S. Grundtvig tilknyttet som lærer i historie og geografi. 1808-10 var Anders Faaborg Mülertz lærer ved skolen.
![]() | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |