Samaria
Samaria eller Shomron (hebraisk: שומרון, Šoməron; græsk: Σαμάρεια; arabisk: سامريّون, Sāmariyyūn eller السامرة, as-Samarah – også kendt som جبال نابلس, Jibal Nablus) er en bjergrig region i Israel vest for Jordanfloden og omtrent den nordlige del af Vestbredden. Navnet er afledt fra oldtidens by Samaria, en gang hovedstaden i kongedømmet Israel.[1] Navnet samaritanere kommer af navnet på regionen. I løbet af seksdageskrigen i 1967 blev hele Vestbredden erobret af Israel. Jordan overgav sit krav på området til Palæstinas befrielsesbevægelse (PLO) i november 1988. I 1994 blev kontrollen af Områderne 'A' og 'B' overført til de palæstinensiske myndigheder.
Etymologi
Navnet Samaria har bibelsk oprindelse, afledt fra egenavnet eller måske stammenavnet Shemer, som kong Omri af Israel købte stedet af ifølge Første Kongebog 16:24.[2] Det var det eneste navn, som blev benyttet for området fra oldtiden og frem til Jordans erobring af det i 1948. Jordanerne kaldte området "Vestbredden".[3]
Geografi
Mod nord grænser Samaria til Jisreeldalen; mod øst af Jordandalen; mod nordvest af Karmelbjerget og den frugtbare slette Saron mod vest: mod syd af bjergene ved Jerusalem. I bibelsk tid blev det sagt, at Samaria "nåede fra Middelhavet til Jordandalen",[4] medregnet Karmelberget og Saronsletten. Bjergene i Samaria når sjældent over 800 meter. Klimaet er mildere end klimaet længere mod syd.
Noter
Se også
- Samaria (by)