Oscar de la Hoya

Oscar de la Hoya (født 4. februar 1973 i East Los Angeles, Los Angeles) kaldet "The Golden Boy", er en amerikansk-mexicansk tidligere professionel bokser.

Oscar de la Hoya
24. juni 2010
Personlig information
Født4. februar 1973 (51 år) Rediger på Wikidata
East Los Angeles, Californien, USA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMillie Corretjer (2001-2018) Rediger på Wikidata
PartnerShanna Moakler (1997-2001) Rediger på Wikidata
BarnAtiana De La Hoya Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGarfield High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBokser, boksepromotor Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 1992 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserWBO Verdensmester i Mellemvægt (2004-2004),
WBO Verdensmesterskabet i Letvægt (1994-1996),
WBO Juniorverdensmester i Letvægt (1994-1994) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Oscar de la Hoyas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Oscar de la Hoya i 2011.

Boksekarriere

Amatørkarriere

I 1990 vandt han som blot 17-årig guld ved Goodwill Games, et alternativ til OL, der opstod i 1980'erne efter de politiske problemer med de normale olympiske lege.[1] I 1991 deltog han i VM i amatørboksning i letvægt, hvor han tabte til den senere vinder, tyske Marco Rudolph, i første runde. Ved OL 1992 i Barcelona stillede han ligeledes op i denne disciplin, og han havde lovet sin mor at vinde OL-guld.[2] Efter sejre over en brasilianer, en nigerianer og en bulgarer mødte han sydkoreaneren Hong Seong-Sik i semifinalen og vandt snævert på dommerstemmer. I finalen mødte han Marco Rudolph, hans overmand fra VM året forinden, og det blev en tæt kamp i de to første runder, inden de la Hoya fik Rudolph i gulvet i tredje runde, hvorpå han vandt en sikker 7-2 sejr og dermed opfyldte sit løfte om OL-guld til sin mor.[1]

Han fik en imponerende rekord på 223 sejre og blot 5 nederlag som amatør.[3]

Professionel karriere

Efter OL blev han professionel og fik en karriere, der strakte sig frem til 2008. Han vandt i alt ti verdensmesterskaber i tre vægtklasser under forskellige bokseforbund. Sit første VM-bælte vandt han i foråret 1994 i superfjervægt hos WBO, hvor han besejrede danske Jimmi Bredahl.[4] Først i 1999 tabte han sin første professionelle kamp, da han tabte til puertoricaneren Félix Trinidad. I alt boksede han 45 kampe med sejr i 39 og nederlag i 6.[4]

De la Hoya havde anslåede indtægter på 700 millioner dollars fra pay-per-view i sine kampe gennem karrieren, hvilket gjorde han til den bedst indtjenende, indtil Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao opnåede større indkomster.[5]

Videre karriere

Efter afslutningen af sin karriere har de la Hoya stået bag en tøjkollektion, forsøgt sig som sanger og været medejer af fodboldklubben Houston Dynamo.[2]

Referencer

Eksterne henvisninger