Plattysk
Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3: nds) er et germansk sprog. I daglig tale kaldes det "platt" og "plattdüütsch" (også "nedersaksisch" i den nederlandske del af sprogområdet). Det tilhører de vestgermanske sprog og kan sammen med højtysk, frisisk, nederlandsk og afrikaans siges at danne en samlet gruppe.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Low_Saxon_language_area.png/220px-Low_Saxon_language_area.png)
Sprogene har udviklet sig fra det gamle saksiske sprog. Derfor har plattysk mange ligheder med angelsaksisk og altså også med moderne nederlandsk, engelsk og Lowland scots.
Plattysk har i modsætning til højtysk ikke gennemgået konsonantforskydningen (p>pf,t>s osv.) i det 8.-9. århundrede og heller ikke diftongeringen (i>ei, u>au). I Hanse-tiden var plattysk lingua franca i Nordeuropa og har påvirket de skandinaviske sprog meget, især dansk.[1] Flertallet af de mange låneord i skandinavisk, som anses for at komme fra tysk, kommer egentlig fra plattysk.
Efter reformationen blev Luthers højtyske bibeloversættelse udbredt i Nordtyskland, og dermed overtog højtysk efterhånden rollen som det "officielle" sprog.
Plattysk har flere dialekter. Disse nedertyske dialekter er stadig udbredt i nordtyske egne, og der findes også musikgrupper, der synger på plattysk, fx De Plattfööt. NDR (Norddeutscher Rundfunk) har også radio- og fjernsynsprogrammer på plattysk.
Sprogkoden (ISO 639-2) for plattysk er nds.
Noter
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på plattysk/nedertysk (Tyskland).
Der findes også en Wikipedia på nedersaksisk (Nederlandene).
- Plattmakers ordbog
- Drents ordbog
- Liste over plattyske ordbøger
- Podcasts og videos Arkiveret 12. april 2010 hos Wayback Machine
- Streektaal-Organisatie in het Nedersaksisch Taalgebied
- Institut für niederdeutsche Sprache e.V.
- Nyheder på plattysk Arkiveret 3. august 2009 hos Wayback Machine
![]() | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |