Landgreven

gade i Indre By i København

Landgreven er en gade og plads i Indre By i København, der forbinder Borgergade med Store Kongensgade.

Landgreven.
Landgreven set fra Borgergade.

Landgreven blev anlagt som en del af et byfornyelsesprojekt i 1950'erne. Navnet kommer fra en privat have og en beværtning ved navn Landgreven af Hessen, der lå på stedet i 1700-tallet. Under pesten i 1711 blev haven brugt som assisterende kirkegård for Nikolaj Kirkegård.[1] Da den nye, store Assistenskirkegård ude på Nørre Fælled toges i brug 1760, blev Landgrevenlukket.

Bygninger og beboere

Ved Borgergade ligger burgerbaren Gasoline Grill, der åbnede i en tidligere tankstation i 2016.[2] I 2017 blev en af deres burgere valgt som en af verdens 27 bedste af Bloomberg News.[3]

Bygningskomplekset Landgreven 3 / Store Kongensgade 27 stammer fra 1851. Det blev restaureret af Tage Nielsens Tegnestue og Hans Munk Hansen for Boligfonden Bikuben i 1985. De minimalistiske malerier på de fire gavle, der vender ud mod Landgreven, blev udført af kunstneren Ole Schwalbe ved samme lejlighed.[4] Nabobygningen Landgreven 7 / Borgergade 2-14 / Gothersgade 12-14 blev opført i 1943-1944 efter tegninger af Thorvald Dreyer.

Landgreven 2-6 er en kontorbygning fra 1960, der blev tegnet af Ole Falkentorp. Landgreven 10 er fra 1958.

Eksterne henvisninger

Noter

55°40′59″N 12°35′08″Ø / 55.68305°N 12.585665°Ø / 55.68305; 12.585665