Kobudo

Kobudō (古武道) er et japansk begreb, der er sammensat af ideogrammerne ko 古, bu 武 og dō 道.

Ko kan oversættes med 'gammel',^[3] mens bu kan oversættes med 'militær' eller 'kriger'^[4] og dō kan oversættes med 'vej'.^[5][6]

Kobudō (på engelsk classical martial ways eller classical budo;^[7] på dansk klassisk budo) har sin oprindelse i Tokugawa perioden (1603-1868) og dukkede op i første halvdel af 1600-tallet,^[8]

Budosystemets, Kobudō, metodik er unikt for perioden og adskiller sig fra øvrige budosystemer i denne periode samt Japans øvrige tidsperioder, både før og efter Tokugawa peroden.^[8][9]

Kobudō er dybt forankret i i den feudale japanske kultur,^[10] er et metodisk system er bundet til gruppens fortsatte eksistens, hvor der ikke er fokus på individet.^[11] Kobudō består af forskellige ’veje’ (pluralis) inden for dette budosystem, der bør følges af udøverne.^[12] Fællesnævneren for Kobudō er moral, disciplin og æstetiske anliggender, der tager præference over kamprealismen.^[13] Endvidere indeholder kobudō ikke elementer af underholdning eller sport (konkurrencer), ej heller rummer religiøse eller ceremonielle formål.^[14]

Kobudō består af følgende indhold i nævnte rækkefølge:^[15][9]

1) morallære

2) disciplin

3) æstetisk form

Kobudō (古武道) som budōsystem må ikke forveksles med Okinawan Kobudō (沖縄古武道), fordi Okinawan Kobudō er en fællesbetegnelse for våbensystemer fra Okinawa.^[16]

Kobudo finder anvendelse inden for fx Kendo og Kenjutsu.

Øvrige artikler der har relevans for kobudo er:

• Budo Oversigt over japanske budosystemer.
• Sport inden for budo i Edo perioden Japanske discipliner i Edo perioden, der praktisede sport (konkurrencer).