Karl 10. Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte den største del af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Overgangen over det tilfrosne Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, omtales som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie. Den 30. januar1658 indledte en svenske hærstyrke på omkring 7.000 mand Marchen over bælterne (en). Fyn blev indtaget på få dage, hvorefter de svenske tropper i februar fortsatte over isen til Langeland og derfra de 15 km over Storebælt til Lolland-Falster og derfra til Sjælland.[2]
I august 1658 indledte Karl 10.’s tropper en belejring af København, der varede til 1660. Karl 10. var død inden fredsslutningen.