Josephine af Baden

Josephine af Baden (tysk: Josephine von Baden; 21. oktober 181319. juni 1900) var en tysk prinsesse af Baden. Som ægtefælle til Karl Anton af Hohenzollern var hun fyrstinde af Hohenzollern-Sigmaringen fra 1848 til 1849, hvor Hohenzollern-Sigmaringen blev indlemmet i Kongeriget Preussen.

Josephine af Baden
Fyrstinde Josephine
Fyrstinde af Hohenzollern-Sigmaringen
Periode1848 - 1869
ForgængerKatharine af Hohenlohe-Waldenburg-Schillingsfürst
Efterfølgersig selv (som fyrstinde af Hohenzollern)
  • Periode: 1869 – 1885
  • Efterfølger: Antonia af Portugal
ÆgtefælleKarl Anton af Hohenzollern (g. 1834)
Børn
Fulde navntysk: Josephine Friederike Luise
HusHuset Zähringen
FarKarl, Storhertug af Baden
MorStéphanie de Beauharnais
Født21. oktober 1813
Mannheim, Baden
Død19. juni 1900 (86 år)
Sigmaringen, Tyskland
Religionlutheransk

Biografi

Portræt af Josephine.

Josephine blev født den 21. oktober 1813 i Mannheim i Baden som datter af Fyrst Karl af Baden og Stéphanie de Beauharnais.

Hun blev gift den 21. oktober 1834 i Karlsruhe med Fyrst Karl Anton af Hohenzollern-Sigmaringen, der var søn af Karl af Hohenzollern-Sigmaringen og Katharina af Hohenlohe-Waldenburg-Schillingsfürst.

Da hendes svigerfader abdicerede under Novemberrevolutionen i 1848, blev hendes mand fyrste af Hohenzollern-Sigmaringen og Josephine selv blev fyrstinde. Hohhenzollern-Sigmaringen mistede imidlertid sin selvstændighed allerede året efter, da området blev indlemmet i Kongeriget Preussen i 1849.

Josephine døde den 19. juni 1900 i Sigmaringen.

Børn

Josephine og Karl Anton fik seks børn:

  1. Leopold, Fyrste af Hohenzollern (1835-1905), spansk tronprædent i 1869. Hans efterkommere var konger i Rumænien i 1914-1947.
  2. Stephanie af Hohenzollern-Sigmaringen 1837-1859) , gift med Peter 5. af Portugal
  3. Karl af Hohenzollern-Sigmaringen (Carol 1. af Rumænien) (1837-1914), rumænsk konge til sin død i 1914
  4. Anton af Hohenzollern-Sigmaringen (1841-1866), faldt i Slaget ved Königgrätz
  5. Fredrik Eugen af Hohenzollern-Sigmaringen (1843-1904) , gift med Luise af Thurn og Taxis
  6. Marie af Hohenzollern-Sigmaringen (1845-1912) , gift med Philip af Flandern, deres efterkommere har været konger i Belgien siden 1909.