Jean Paul

Jean Paul, egentlig Johann Paul Friedrich Richter, (21. marts 1763 i Wunsiedel – 14. november 1825 i Bayreuth) var en tysk forfatter. Litterært står han mellem den såkaldte Weimar-klassik og romantikken. Navneændringen skyldes hans store beundring for Jean-Jacques Rousseau.

Jean Paul
Personlig information
Pseudonym	Jean Paul, J. P. F. Hasus, Jean-Paul Richter
Født	Johann Paul Friedrich Richter 21. marts 1763 Wunsiedel, Bayern, Tyskland
Død	14. november 1825 (62 år) Bayreuth, Bayern, Tyskland
Dødsårsag	Ødem
Gravsted	Stadtfriedhof Bayreuth
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Leipzig Universitet
Medlem af	Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Forfatter, digter, romanforfatter, librettist
Fagområde	Kreativ og professionel skrivning, Libretto, poesi, prosa
Arbejdssted	Leipzig, Berlin
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

I sit andet år kom han med sine forældre til en landlig præstegård inærheden af Hof og vænnedes her fra barndommen aftil det stille indendørs liv,som altid senere var ejendommeligt for ham.

Han fik sinførste undervisning i hjemmetog var allerede som dreng en udpræget læsehest, deruophørlig optegnede alt, hvad der havde vakthans interesse, i sirlige bøger – til sidstet helt lille håndskrevet bibliotek. Dafaderen døde, måtte hans moder og hanselv leve af den understøttelse,bedsteforældrene kunne yde dem, men efter at også dissevar døde, arvede slægten hele formuen, ogmoder og søn fik meget ublide kår.

1781—83 studerede den unge Richter teologi iLeipzig, var også optaget af æstetiske og filosofiskestudier og blev især grebet af Rousseau og af18. århundredes engelske romanforfattere, dersenere fik en så afgørende indflydelse påhans egen digtning.

1784—86, da han levede hos sin moder i Hof, fortsatte han sineoptegnelser og forberedte sig til denforfattervirksomhed, han higede efter. Han fuldendteher sin første bog, satirerne Grönländische Prozesse (1783—84),der allerede med sin brede fremstilling, sine episodiske indskud ogparenteser bebuder den senere Jean Paul.

Huslærer

Han blev foreløbig huslærer på godset Torpen vedLeipzig og udgav 1789 sin anden bog Auswahl aus des Teufels Papieren,der ligesom den første fik en krank skæbne. Han forsøgte nu atgrunde en elementarskole i Schwarzenbach, oghan ledede den til 1794, da han forpint af gældmåtte vende tilbage til sin moder. Hos hendeboede han nu til hendes død 1797. Lysten tilforfatterskab var vågnet allerede på ny iSchwarzenbach, og han skrev bl.a. Das Leben des vergnügten Schulmeisterleins Wuz,der blev indlemmet i den ufuldendte roman Die unsichtbare Loge (1793).

I Hof skrev han Hesperus oder 45 Hundeposttage, eine Lebensbeschreibung (1795) ogDas Leben des Quintus Fixlein (1796), hvormed han endelig grundede sitforfatterry, der yderligere blev fastslået medBlumen-, Frucht- und Dornenstücke, oder Ehestand, Tod und Hochzeit des Armenadvokaten F. St. Siebenkäs im Reichsmarktflechen Kuhschnappel (1796—97),der indeholder flere selvbiografiske træk.

Richter levede nu eftermoderens død nogen tid i Leipzig oghavde allerede vundet anerkendelse hoslæseverdenen, der fandt behag i Siebenkäs' snartsentimentale, snart burleske skildringer. FraCharlotte von Kalb, hans "titanide", modtoghan på dette tidspunkt en indbydelse tilWeimar, hvor især Herder viste hambevågenhed, medens Goethe og Schiller indtog enmere forbeholden stilling til ham og hansdigtning.

Weimar

I Weimar fik især Emilie von Berlepschindflydelse på ham. Han arbejdede her påsin "anti-meister-roman" Titan (1800—03), derfastslog hans ry som en af tidens mest læsteog beundrede skribenter, hvad der for så vidtvar mærkeligt, som han er en af de mestujævne og mest formløse forfattere, den tyskelitteratur opviser. Han skolede dog sit talent, ogleverede den betydningsfulde opdragelsesromanDie Flegeljahre (1804), humoresken Dr. Katzenbergers Badreise (1809),Des Feldpredigers Schmelzle Reise nach Flätz (1809) ogLeben Fibels (H811). Også Levana, oder Erziehungslehre (1807)hører til digterens betydelige værker og er betegnende for hansinteresse for sociale og pædagogiske spørgsmål.Hans Vorschule der Ästhetik (2. udg. 1913)vidner yderligere om hans studium af vigtigeæstetiske problemer.

Han levede fraårhundredeskiftet vekselvis i Berlin, hvor han ægtedeKaroline Meyer (Caroline Mayer ?), i Meiningen, hvor hertug Georginteresserede sig for ham, desuden i Coburg og Bayreuth.Fyrsteprimas von Dalberg ^[1] skænkede ham enårlig understøttelse på 1000 gylden, som denbayerske regering senere udbetalte. I Bayreuthhvor hans statue rejstes 1841, boede han til sindød.

Vurdering

For eftertiden står Jean Paul som en digter, ihvem højst uensartede elementer kæmper omovermagten, hos hvem stærke følelsesudbrudog snærtende vid, fantastiske indfald ogburlesk satire mødes. Han har beundrere, menogså modstandere, få læsere, men mangekritikere. Han har påvirket Freytag, Keller,Vischer og Fr. Reuter.^[2] Han skrev mod slutningen af sit liv en autobiografi: Wahrheit aus Jean PaulsLeben (1826).

Jean Pauls værk afspejler sin tids samlede verdensanskuelsesmæssige spektrum. Skønt E.T.A. Hoffmanns værk i sin grotestke komik står nær, så har han i egentlig forstand ingen efterfølger. Dog er Adalbert Stifter (1805-68) påvirket, og hos Wilhelm Raabes (1831-1910) findes talrige lån. Under alle omstændigheder kan også forfattere fra 1900-tallet som Georg Heym, Hermann Burger, Albert Vigoleis Thelen eller Arno Schmidt på grund af deres sprogartisteri (ty. Sprachartistik) og digressionskunst anses som arvtagere af den Jean Paulske prosa. Jean Paul nød i denne sene digtergeneration stadig den højeste anseelse.^[3]

Noter