Hvem vil være millionær?

(Omdirigeret fra Hvem vil være millionær)

Hvem vil være millionær? er den danske udgave af tv-programmet Who Wants To Be a Millionaire.Programmet blev sendt fra september 1999[1] til maj 2018 på TV 2 med værter som Peter Kær (1999-2001) (2003-2006), Jes Dorph-Petersen (2001-2003), Hans Pilgaard (2007-2018) og Christian Degn (2019-nu).

Hvem vil være millionær?
Studio af Hvem vil være millionær? i El Salvador
Information
OriginaltitelWho wants to be a millionaire?
GenreQuiz
MedvirkendeKendte og alm. mennesker
Spilletid60 minutter
SprogDansk
Produktion
ProduktionsselskabMetronome Production
ProduktionslandDanmark
ProducentTV 2
Udsendt
Kanal DanmarkTV 2 (1999-2018)
TV 2 Charlie (2019-nu)
Oprindelig sendt9. september 1999-27. maj 2018
13. oktober 2019-nu
Sendt Danmark9. september 1999
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Programmet er sat til at vende tilbage, på TV 2 Charlie med nye afsnit i oktober 2019 med Christian Degn som ny vært.[2]

Flere gange har der været sendt specialudgaver, hvor kendte mennesker har deltaget om at vinde penge til velgørende formål. Anders og Peter Lund Madsen har to gange deltaget, og vundet 1 million kr.; første gang i 2002 og anden gang i 2013.[3][4]

Format

Hurtigst på aftrækkeren

Spillet starter med Hurtigst på aftrækkeren, hvor deltagerne (10 fra start) får et spørgsmål med fire svarmuligheder, der skal sættes i korrekt rækkefølge. Den hurtigste deltager går videre til selve spillet.

Hovedspillet

Pengestingen
SpørgsmålGevinst
19991999-20012001-
151.000.000 kr.
14500.000 kr.
13250.000 kr.
12125.000 kr.
1164.000 kr.75.000 kr.
1032.000 kr.50.000 kr.
920.000 kr.32.000 kr.
812.000 kr.20.000 kr.
77.000 kr.12.000 kr.
64.000 kr.7.000 kr.8.000 kr.
52.000 kr.4.000 kr.5.000 kr.
41.000 kr.2.000 kr.4.000 kr.
3500 kr.1.000 kr.3.000 kr.
2300 kr.500 kr.2.000 kr.
1100 kr.1.000 kr.
     Checkpoint
     Hovedpræmie

Hovedspillet består af et normalt quizformat med 15 spørgsmål. Til hvert spørgsmål er der fire svarmuligheder, og svarer deltageren forkert, ryger denne ud, svares der rigtigt, fortsættes der til næste spørgsmål. Ved hver femte spørgsmål er der et "checkpoint" – det beløb er deltageren sikret, hvis denne skulle svare forkert på et af de næste spørgsmål. Deltageren kan stoppe, efter spørgsmålet og de fire svarmuligheder er vist.

Livliner

Deltageren har tre livliner som deltageren kan benytte én gang hver på et selvvalgt tidspunkt spillet igennem:

  • 50:50 – to forkerte svarmuligheder fjernes, så der kun er et rigtigt og et forkert svar tilbage altså en 50-procents chance for et korrekt svar
  • Ring til en ven – der bliver ringet op til en ven af deltageren, og sammen har vennen og deltageren 30 sekunder til at finde frem til det rigtige svar
  • Spørg publikum – publikummerne kan via en boks vælge det svar de tror er det rigtige, og deltageren får resultatet angivet i procenter, hvorefter man kan træffe et valg
  • Spørg værten

Ryger deltageren ud, vælger at stoppe, eller vinder millionen, slutter spillet og cyklussen starter på ny.

Der har udover det normale ovennævnte koncept været en del specialudgaver, som fx "i den gode sags tjeneste" og "Mig og min bedste". Der har de seneste år ikke været lavet afsnit af det oprindelige koncept, men udelukkende specialprogrammer.

Vindere af 1 million

TidspunktVinder(e)Note
2001-10-8Søren Brøndum LaursenFørste vinder af 1 mio. kr.[5]
Den eneste dansker, der har vundet hovedpræmien på egen hånd.[6]
2004-12-31 (Nytårsdag)Søren Sko
Signe Svendsen
Gevinsten blev fordelt mellem Børnehjælpsdagen og AIDS Fondet[7]
2005-3-21Søren Gudbrand
Lis Gudbrand
Specialudgave "Mig og min bedste"[7]
2005-10-3Bertel Haarder
Claus Højbak
Specialudgave "Nu med forstærkning"[7]
Haarder donerede sin halvddel af gevinsten til handicap-organisationen Marjatta.[8]
2010-10-11Martin Krasnik
Mogens Lykketoft
Gevinsten blev doneret til fredsarbejdet i Mellemøsten[7][9]
2012-3-12Jon Mikkel Hansen
Lars-Ole Jørgensen
Temaet "Quiznørderne kommer"
2013-4-19Thure Kjær
Bjarke Refslund
Begge var ekstremsportsudøvere[6]
2013-9-30Morten Resen
Ellen Nybo
Specialudgave i anledning af programmets 25 års jubilæum[10][11]
2015-3-1Daniel Paske
Jasmin Sharzad
Særlig dating-udgave, hvor deltagerne ikke kendte hinanden på forhånd.[6]
2016-3-6Søren Pilmark
Henrik Koefoed
Pilmark donerede sin del af gevinsten til SOS Børnebyerne
Koefoed donerede sin del af gevinsten til Lukashuset for terminalt syge børn[6]
2016-5-8Tommy Kenter
Lise Baastrup
Gevinsten blev doneret til Læger Uden Grænser.[12]

Der har desuden været lavet Hvem vil være millionær? Junior i 2007-2008, hvor børn deltog og kunne vinde penge til deres sportsklubber.[7]

TidspunktVindere[6]Klub
2007-10-15Peter, Helle og AlexanderBogense Sejlklub
2007-11-4Julie, Ulrik og SiaHvidovre Atletik og motion
2008-3-15Joachim, Lukkas og DanielKøbenhavns Skøjteløberforening
2008-5-9Simon, Ron og MarcusRollespilsforeningen Fafner

Der har desuden været lavet Hvem vil være millionær? før 2 millioner.

TidspunktVindereNote
2002-9-16Anders Lund Madsen
Peter Lund Madsen
Gevinsten blev givet til Folkekirkens Nødhjælp
2012-10-22Charlotte Bircow
Lasse Rimmer
Specialudgave i anledning af Knæk cancer. Gevinsten blev doneret til Kræftens Bekæmpelse[13][14]
2013-10-28Peter Lund Madsen
Anders Lund Madsen
Gevinsten blev doneret til ODA (OCD-, Depressions- og Angstforeningerne)[15]
Brødrene Lund Madsen er de eneste, som har vundet hovedpræmien to gange.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger