Goli Otok
Goli Otok (udtales [ɡôliː ǒtok]; italiensk: Isola Calva) er en gold, ubeboet ø, der mellem 1949 og 1989[1] var hjemsted for et politisk fængsel som brugtes, da Kroatien var en del af Jugoslavien.[2][3]
| Goli Otok | |
|---|---|
 | |
| Geografi | |
  Goli Otok | |
| Sted | Adriaterhavet |
| Koordinater | 44°50′20″N 14°49′7″Ø / 44.83889°N 14.81861°Ø |
| Areal | 4.54 km² |
| Administration | |
| Distrikt | Primorje-Gorski Kotar distrikt |
| Demografi | |
| Folketal | 0 |
Øen ligger i det nordlige Adriaterhav lige ud for kysten af Primorje-Gorski Kotar County, Kroatien og har et areal på cirka 4,5 km2. Da den især om vinteren, er udsat for stærke bora-vinde, er øens overflade næsten fuldstændig blottet for vegetation, hvilket har givet Goli Otok (bogstaveligt talt 'bar ø' på kroatisk) sit navn. Den er også kendt som det "kroatiske Alcatraz " på grund af dets beliggenhed på en ø og den deraf følgende høje sikkerhed. [4]
Goli Otok fængsel
På trods af, at den længe har været en lejlighedsvis græsningsplads for lokale landmænd og deres hyrder, blev den golde ø tilsyneladende aldrig permanent beboet på anden måde end af fangerne i løbet af det 20. århundrede.[5] Under 1. verdenskrig sendte Østrig-Ungarn russiske krigsfanger fra østfronten til Goli Otok.[5]
I 1949 blev hele øen officielt omdannet til et højsikret, tophemmeligt fængsel og arbejdslejr drevet af myndighederne i Folkerepublikken Jugoslavien,[5] sammen med den nærliggende Sveti Grgur-ø, hvor der var en lignende lejr for kvindelige fanger. Indtil 1956, efter Tito-Stalin-splittelsen og gennem hele Informbiro-perioden, blev den brugt til at fængsle politiske fanger. Disse omfattede kendte og påståede stalinister, men også andre medlemmer af det jugoslaviske kommunistiske parti eller endda ikke-partimedlemmer, der blev anklaget for at udvise sympati eller tilbøjelighed for Sovjetunionen.
Mange antikommunister (serbiske, kroatiske, makedonske, albanske og andre nationalister osv.) blev også fængslet på Goli Otok. Ikke-politiske fanger blev også sendt til øen for at afsone simple straffedomme[6][7] og nogle af dem blev dømt til døden. I alt afsonede omkring 16.000[8][9] politiske fanger der, hvoraf mellem 400[10] og 600[4][11] døde på øen. Andre kilder, hovedsageligt baseret på forskellige individuelle udsagn, hævder, at næsten 4.000 fanger døde i lejren.[12][13]
Fængselsfangerne blev tvunget til at arbejde (i et stenbrud, med keramik og snedkerarbejde), uden hensyn til vejrforholdene: om sommeren var temperaturene op til 400, mens de om vinteren blev udsat for den kølige boravind og frostgrader.[14] Fængslet var udelukkende drevet af fanger, og dets hierarkiske system tvang de dømte til at slå, ydmyge, fordømme og undgå hinanden. De der samarbejdede, kunne håbe på at stige op i hierarkiet og få bedre behandling.[15][16]
Efter at Jugoslavien havde normaliseret forholdet til Sovjetunionen, overgik Goli Otok-fængslet til Folkerepublikken Kroatiens jurisdiktion (i modsætning til de føderale jugoslaviske myndigheder). Uanset hvad, forblev fængslet et tabuemne i Jugoslavien indtil begyndelsen af 1980'erne.[17] Forfatteren Antonije Isaković skrev romanen Tren (Øjeblik) om fængslet i 1979 og ventede til efter Josip Broz Titos død i 1980 med at udgive den. Bogen blev straks en bestseller.[18]
Fængslet blev lukket den 30. december 1988 [19] og helt forladt i 1989.[5] Siden da har det været forladt, og er gået i forfald.[4] Det er siden blevet en turistattraktion og er befolket af hyrder fra Rab. Tidligere kroatiske fanger er organiseret i sammenslutningen af tidligere politiske fanger i Goli Otok.[20] I Serbien er de organiseret i Society of Goli Otok.[21]
Goli Otok i litteraturen
- 1981: Noč do jutra ( Night till Morning Comes ) - roman af den slovenske forfatter Branko Hofman [5]
- 1981: Herezia e Dervish Mallutes - allegorisk roman af Kosovo-forfatteren Teki Dervishi
- 1982: Tren 2 - roman af Antonije Isaković
- 1984: Umiranje na obroke (Dying by rates) ‒ selvbiografisk bog af den slovenske forfatter Igor Torkar, om Goli Otok fængselsforhold
- 1984: Goli Otok: Dødens ø ‒ faglitterær bog af den bulgarske/makedonske forfatter Venko Markovski, der beskriver Goli Otok-fængslets historie
- 1990: Goli Otok af Dragoslav Mihailović
- 1993: Lov na stenice af Dragoslav Mihailović
- 1996: Goli Otok: stratište duha ‒ faglitterær bog af den kroatiske forfatter Mihovil Horvat, der indeholder begivenhederne i forbindelse med hans arrestation og fængsling under Informbiro-perioden
- 1997: Goli Otok: Italiani nel Gulag di Tito ‒ historisk rapport af den italiensk-kroatiske forfatter Giacomo Scotti
- 1997: Zlotvori – roman af Dragoslav Mihailović
- 1997: Titos Hawaii ‒ roman af forfatter, der bruger pennenavnet Rade Panic (navn taget fra et politisk offer af samme navn, hvis kone blev begravet på øen; ikke hans egentlige navn)[22]
- 2005: Razglednica s ljetovanja ‒ selvbiografisk kortroman af den kroatiske forfatter Dubravka Ugrešić ; udgivet i Beograds litteraturanmeldelse REČ časopis za književnost i kulturu, i društvena pitanja, br. 74/20, 2006, og i bogen Nikog nema doma, red. devedeset stupnjeva, Zagreb 2005. Italiensk oversættelse Cartolina Estiva af Luka Zanoni Osservatorio Balcani e Caucaso, 2008[23]
- 2010: Island of the World - roman af den canadiske forfatter, Michael D. O'Brien.
- 2019: Life Plays with Me (Udgivet i Nordamerika som More Than I Love My Life ) - roman af den israelske forfatter David Grossman. En af hovedpersonerne, Vera, blev interneret som politisk fange i Goli Otok, før hun immigrerede til Israel.
Goli Otok i film og tv
- 1996: The Seventh Chronicle ( Sedma kronika ) – Kroatisk spillefilm om en Goli Otok-fange, der flygter ved at svømme til øen Rab, baseret på en roman af Grgo Gamulin. [24]
- 2002: Eva ‒ dokumentarfilm fortalt på tysk, hebraisk og engelsk, der fortæller Eva Panić-Nahirs oplevelser, en tidligere fange på øen; produceret/instrueret af Avner Faingulernt [25]
- 2009: Strahota - Die Geschichte der Gefängnisinsel Goli Otok ‒ tysksproget dokumentarfilm med 8 tidligere fanger; produceret/instrueret af Reinhard Grabher.[26]
- 2012: Goli Otok ‒ dokumentarfilm instrueret af Darko Bavoljak [27]
- 2013: Lost Survivors ‒ Travel Channel reality-tv- overlevelsesserie-episode med titlen "Prison Island" [28]
- 2014: Goli – dokumentarfilm instrueret af Tiha K. Gudac [29]
- 2014: In the Name of the People ‒ udstilling i Beograd; med en alfabetisk liste over 16.500 navne på personer, der blev fængslet på Goli Otok, tilgængelig for onlinesøgning på deres hjemmeside
- 2019: Mysteries of the Abandoned - Sæson 4, afsnit 9 "Haunting on Plague Island" [30]
Referencer
Kilder
- Previšić, Martin (2014). Povijest informbiroovskog logora na Golom otoku 1949. –1956 (PDF) (kroatisk). Faculty of Humanities and Social Sciences, University of Zagreb. Hentet 30. juli 2018.
- "Broj kažnjenika na Golom otoku i drugim logorima za informbirovce u vrijeme sukoba sa SSSR-om (1948.-1956.)" [The Number of Convicts on Goli Otok and other Internment Camps during the Informbiro period (1948 – 1956)]. Historijski zbornik.
- Segel, Harold B., red. (2012). The Walls Behind the Curtain: East European Prison Literature, 1945-1990. University of Pittsburgh Press. ISBN 9780822978022.
