Ethan Pinnock

Ethan Rupert Pinnock (født 29. maj 1993) er en engelsk-jamaicansk professionel fodboldspiller, som spiller for Premier League-klubben Brentford og Jamaicas landshold.

Ethan Pinnock
Pinnock med Dulwich Hamlet i 2015.
Personlig information
Fulde navnEthan Rupert Pinnock
Født29. maj 1993 (31 år)
London, England, Storbritannien
Højde187 cm
PositionCenter-back
Klubinformation
Nuværende
Brentford
Nummer5
Ungdom
Glebe
0000–2008Millwall
2008–0000Fisher Athletic
AFC Wimbledon
0000–2010Dulwich Hamlet
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2010–2016Dulwich Hamlet159(10)
2011→ Holmesdale (leje)
2016–2017Forest Green Rovers37(3)
2017–2019Barnsley58(3)
2019–Brentford166(9)
Landshold
2021–Jamaica10(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 19. maj 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 4. januar 2024.

Klubkarriere

Dulwich Hamlet

Efter at have spillet for en række klubber i London som ungdomsspiller, så begyndte Pinnock sin karriere hos den semiprofessionelle klub Dulwich Hamlet i den syvende bedste engelske række. Han havde oprindeligt spillet som fløjspiller, men efter at have vokset sig højere, så skiftede han til at spille i forsvaret, hvor han debuterede for førsteholdet i 2010.[1]

Pinnock blev over de næste sæsoner etableret som en fast mand i klubben og som anfører. Han blev kåret som årets spiller i klubben to år i streg i 2015 og 2016.[2]

Forest Green Rovers

Pinnock skiftede i 2016 til Forest Green Rovers som på tidspunktet spillede i National League, den femtebedste række i England.[2] Han spillede en enkelt sæson i klubben, hvor han var med til at rykke op i League One for første gang i klubbens historie.[1]

Barnsley

Pinnock skiftede i juni 2017 til Championship-klubben Barnsley.[3] Han blev i 2018-19 sæsonen kåret som årets spiller i klubben.[4]

Brentford

Pinnock skiftede i juli 2019 til Brentford.[1] Han spillede i 2020-21 sæsonen en vigtig rolle i, at Brentford rykkede op i Premier League for første gang i klubbens historie, og han blev ved sæsonens udgang kåret som del af årets hold i Championship.[5]

Landsholdskarriere

Pinnock debuterede for Jamaicas landshold den 25. marts 2021.[6]

Privat

Pinnock er født i London og er af jamaicansk afstemning gennem hans far.[6]

Referencer

Eksterne henvisninger