El Rayo-X er titlen på David Lindleys første musikalbum, der blev udgivet som soloplade på selskabet Asylum Records i 1981. Albummet fik samme navn som den gruppe musikere, Lindley sammensatte for at optage pladen. Musikken er inspireret af både rock and roll, blues, zydeco, cajunmusik og reggae. Jackson Browne lagde vokal på nogle af sangene. El Rayo-X var en salgssucces i USA, hvor især nummeret "'Mercury Blues'" blev en mindre hitsingle. Albummet solgte ligeledes godt i Skandinavien.[1][2]