Dicraeosauridae

Dicraeosauridae er en familie i overfamilien Diplodocoidea blandt sauropoderne. Familien er en søstergruppe til Diplodocidae og inkluderer slægter som Amargasaurus, Suuwassea, Dicraeosaurus og Brachytrachelopan. Der er fundet eksemplarer fra denne familie i Nordamerika, Afrika og Sydamerika.[1] De levede fra slutningen af juratiden til kridttiden.[2][3] Den eneste kendte slægt, der overlevede helt til kridttiden er Amargasaurus.[4]

Dicraeosauridae
Amargasaurus
Videnskabelig klassifikation
DomæneEucaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseReptilia (Krybdyr)
Overorden†Dinosauria (Dinosaur)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
Familie†Dicraeosauridae
Slægter
  • Dyslocosaurus
  • Suuwassea
  • Dystrophaeus
  • Amargasaurus
  • Brachytrachelopan
  • Dicraeosaurus
  • Amargatitanis
Hjælp til læsning af taksobokse

Gruppen blev beskrevet første gang af den tyske palæontolog Werner Janensch i 1914, efter han havde opdaget Dicraeosaurus i Tanzania.[5] Dicraeosauridae adskiller sig fra andre sauropoder, da de har en relativt kort hals og lille krop.[2]

Gruppen er monofyletisk og velunderbygget fylogenetisk med 13 forskellige synapomorfier der findes i den.[4] Udspaltningen fra søstergruppen Diplodocidae skete sandsynligvis i midten af juratiden, hvilket ses af deres diversitet i både Sydamerika og Østafrika da Gondwana stadig var et samlet landområde.[4] Der er dog uenighed blandt palæontologer om den fylogenetiske placering af Suuwassea, der er den eneste slægt, som er blevet fundet i Nordamerika. Den er af nogle palæontologer blevet karakteriseret som et tidligt udspaltet medlem af gruppen og af andre som et medlem af Diplodocidae.[4][6] Placeringen af Suuwassea som en del af enten Dicraeosauridae eller Diplodocidae har stor biogeografisk betydning for udviklingen af Dicraeosauridae.[7]

Klassificering

Der er flere forskellige fylogenetiske inddelinger af Dicraeosauridae og den interne kladistik er ikke afklaret. Suuwassea bliver enten placeret som en basal dicraeosaurid eller en basal diplodocoid. To af de nyeste studier fra 2015 er udgivet af Tschopp et al. og ifølge denne blive Dicraeosauridae inddelt som følger:[8]


Dicraeosauridae

Dyslocosaurus polyonychius





Suuwassea emilieae



Dystrophaeus viaemalae





Brachytrachelopan mesai




Amargasaurus cazaui



Dicraeosaurus hansemanni







Referencer