Det basale reproduktionstal

epidemiologisk mål

Det basale reproduktionstal[1] er det antal mennesker, som hver smittet bærer smitten videre til i en befolkning fuldstændig uden immunitet.[2][3]I epidemiologi er således et mål for, hvor smitsom en infektiøs sygdom er, og det er vigtigt for at vurdere, hvor hurtigt sygdommen kan sprede sig i en befolkning.

Eksempler på det basale reproduktionstal. Hvis en ebolasmittet i gennemsnit smitter 2 andre mennesker, er . Tilsvarende betyder for SARS, at sygdommen i gennemsnit gives videre til 4 mennesker.

Det basale reproduktionstal afhænger generelt af tre faktorer. En smittet har sandsynligheden for at give smitten videre til en person, som vedkommende er i kontakt med. Den smittede er i kontakt med personer pr. tid, og er tidsperioden, hvor man kan smitte. er produktet af disse tre størrelser:[3]

Det ses, at kan mindskes ved at reducere én eller flere af faktorerne. kan reduceres ved fx håndvask og at holde afstand, ved isolation/karantæne, og kan evt. forkortes med medicinsk behandling. Omvendt kan og dermed stige hvis smittede er i kontakt med særligt mange usmittede, f.eks på natklubber og skibe.[4][5][6][7]

estimeres på grundlag af matematiske modeller og er ikke konstant for en organisme, men afhænger af for eksempel miljøfaktorer, befolkningsadfærd, beskyttelsesforanstaltninger m.m.

Dette adskiller sig fra det effektive reproduktionstal ( eller ), der er antallet af mennesker, som hver smittet bærer smitten til i en aktuel befolkning (hvor nogle er vaccineret, nogle allerede er syge, nogle er døde osv.).[8][9][10]

Værdier for kendte sygdomme

I tabellen er fremlagt estimerede for forskellige sygdomme.[11]

InfektionSmittevej
MæslingerLuftbåren12–18[12]
Skoldkopper (varicella)Luftbåren10–12[13]
PolioFekal–oralt5–7
Røde hundeDråbesmitte5–7
FåresygeDråbesmitte4–7
KighosteDråbesmitte5,5[14]
KopperDråbesmitte3,5–6[15]
HIV/AIDSKropsvæsker2–5
SARSDråbesmitte2–5[16]
ForkølelseDråbesmitte2–3[17]
DifteriSpyt1,7–4,3[18]
COVID-19Dråbesmitte1,4–3,9[19][20][21][22][23]
Influenza
(pandemien i 1918)
Dråbesmitte1,4–2,8[24]
Ebola
(Ebola-udbruddet i Vestafrika 2014)
Kropsvæsker1,5–2,5[25]
Influenza
(pandemien i 2009)
Dråbesmitte1,4–1,6[26]
Influenza
(sæsoninfluenza)
Dråbesmitte0,9–2,1[26]
MERSDråbesmitte0,3–0,8[27]

Estimering med SIR-modellen

Hovedartikel: SIR-modellen.

SIR-modellen er en kompartmentsmodel for spredning af sygdom. En befolkning betragtes som bestående af tre grupper: en andel smittemodtagelige , en andel smittede samt en andel , der ikke længere er smittet. Dette er andele af det totale befolkningstal, så summen giver 1. Ændringen i antallet af smittede over tid er givet ved:

Det første led siger, at smitten spreder sig hurtigere, jo flere er smittede, og jo flere er modtagelige for smitte. repræsenterer, hvor mange én person smitter pr. tid, og er derfor relateret til de tidligere størrelser ved:

Det andet led fortæller, hvor mange holder op med at være smittede pr. tid, hvor er lig med den inverse smitteperiode:

Der er en epidemi, så længe differentialkvotienten er større end 0:

Med disse størrelser kan det ses, hvad der må gælde for og i begyndelsen af epidemien:

I begyndelsen af epidemien er der meget få smittede, så . Antallet af smittede er småt, men positivt, så det kan divideres væk på begge sider. Uligheden er da:

Det ses, at venstresiden blot er et udtryk for :

For at en sygdom bliver til en epidemi, skal altså være større end 1. Ved at tilpasse modellen til data kan estimeres.[3]

Referencer

Spire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.