Dele Alli

Bamidele Jermaine "Dele" Alli (født d. 11. april 1996) er en engelsk professionel fodboldspiller, Som spiller for den engelske Premier League-Klub Everton.

Dele Alli
Alli med Tottenham i 2020
Personlig information
Fulde navnBamidele Jermaine Alli
Født11. april 1996 (28 år)
Milton Keynes, England, Storbritannien
Højde188 cm
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Everton
Nummer11
Ungdom
City Colts
2007–2012Milton Keynes Dons
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2012–2015Milton Keynes Dons62(18)
2015–2022Tottenham Hotspur181(51)
2015Milton Keynes Dons (leje)12(4)
2022–Everton13(0)
2022–2023Beşiktaş (leje)6(1)
Landshold
2012–2013England U/179(0)
2014England U/182(0)
2014England U/194(0)
2015England U/212(0)
2015–2019England37(3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 24. oktober 2022.

† Kampe (mål).

Klubkarriere

Milton Keynes Dons

Alli begyndte sin karriere hos Milton Keynes Dons, hvor han fik sin professionelle debut i 2012 i en alder af kun 16. Det var i løbet af 2013-14 sæsonen at Alli blev fast mand på holdet.[1]

Han var den 26. august 2014 med til MK Dons kendte 4-0 sejr imod Manchester United i EFL Cup.[2]

Tottenham

Skifte og leje tilbage til Milton Keynes

Alli skiftede i februar 2015 til Tottenham. Han blev herefter med det samme lånt tilbage til MK Dons for resten af 2014-15 sæsonen.[3] Alli var med til at sikre MK Dons oprykning til Championship i sæsonen.[4] Alli blev efter sæsonen inkluderet i årets hold i League One.[5]

Tottenham karriere

Alli debuterede for Tottenham den 8. august 2015.[1] Alli imponerede i sin første sæson, inkluderet i PFA Team of the Year i Premier League[6] og vandt PFA Young Player of the Year efter sæsonen.[7]

Alli fortsatte sit gode spil i 2016-17 sæsonen. Han blev for anden sæson i streg inkluderet i PFA Team of the Year i Premier League[8] og vandt PFA Young Player of the Year.[9]

Alli kunne dog ikke holde det høje spil, og sammen med flere skader, så spillede han en mindre rolle over de 2 næste sæsoner.[1]

Alli var især ude af førsteholdet i 2020-21 sæsonen, hvor at hans ringe forhold med træner José Mourinho havde resulteret i at han hovedsageligt kun spillede i pokaltuneringer.[10]

Everton

Alli skiftede i januar 2022 til Everton på en fast aftale.[11] Det lykkedes dog ikke Alli at gøre indtryk hos Everton, da han hverken scorede eller lavede en assist i sine 13 første kampe for klubben.[12]

Leje til Beşiktaş

Alli skiftede i august 2022 til Beşiktaş på lejeaftale med en købsoption.[13]

Landsholdskarriere

Alli kunne repræsentere både England, hvor han var født, men også Nigeria, eftersom hans far er født i Nigeria. Han valgte dog England.[14]

Ungdomslandshold

Alli har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer.[15]

Seniorlandshold

Alli debuterede for Englands landshold den 9. oktober 2015. Han var del af Englands trup EM 2016 og VM 2018.[15]

Titler

Individuelle

Kilder

Eksterne henvisninger