Boksning under sommer-OL 1908

Boksning var for anden gang på det olympiske program under Sommer-OL 1908 i London. Den olympiske bokseturnering blev afviklet den 27. oktober 1908, og alle kampe blev således afviklet på én enkelt dag. Turneringen fandt sted på Northampton Institute, Clerkenwell, London. Ved turneringen fire år tidligere i St. Louis blev der bokset i syv vægtklasser, men i London havde arrangørerne skåret ned på antallet af vægtklasser, og der blev således ikke konkurreret i fluevægt og i weltervægt. Der blev således alene bokset i 5 vægtklasser.

De olympiske ringe
De olympiske ringe
Boxing

I St. Louis deltog kun boksere fra værtsnationen, og der var også i London en stærk overvægt at deltagere fra Storbritannien, men der deltog dog også boksere fra andre lande. I den officielle rapport om turneringens afvikling er dog anført, at "udlændingene" med få undtagelser ikke havde tilstrækkelig høj klasse til at opnå medaljer. Samtlige medaljer, bortset fra en enkelt, gik da også til boksere fra Storbritannien eller Irland, der i 1908 var under engelsk herredømme. Danskeren Valdemar Holberg blev dog i rapporten sammen med australieren Reginald Baker fremhævet som de to eneste ikke-briter, der kunne hævde sig i turneringen, og af rapporten fremgår, at der kun var en enkelt kamp, hvor dommernes afgørelse kunne betvivles, og at Holberg "had rather hard luck" da han blev dømt som taber på point i sin kvartfinale.

Deltagere fra land

 Australien 1  Danmark 2  Frankrig 7  Storbritannien 32

Deltagere fra Danmark

Danmark stillede med to boksere i turneringen: Hemming Hansen[1] og Valdemar Holberg[2] , begge i letvægt.

Hemming Hansen tabte sin første kamp i turneringen til Harry Johnson, der senere vandt bronze i turneringen.

Valdemar Holberg var i sin første kamp oppe mod englænderen Matt Wells, der siden skulle blive professionel verdensmester i weltervægt. Efter en tæt kamp besluttede dommerne, at det var nødvendigt at bokserne boksede yderligere to minutter for at kunne finde en vinder, og efter tillægstiden besluttede de britiske dommere, at Valdemar Holberg var taberen.

Medaljer efter land


Bantamvægt (52,62 kg)

MedaljeLandBokser
Guld  GBRHenry Thomas
Sølv  GBRJohn Condon
Bronze  GBRWilliam Webb

Seks boksere stillede op i denne klasse, fem briter og én franskmand.

Fjervægt (57,15 kg)

Sølvmedaljevinderen Charles Moriis' diplom for indsatsen
MedaljeLandBokser
Guld  GBRRichard Gunn
Sølv  GBRCharles Morris
Bronze  GBRHugh Roddin

Der deltog otte boksere; seks briter og to franskmænd.

Letvægt (63,50 kg)

MedaljeLandUdøver
Guld  GBRFrederick Grace
Sølv  GBRFrederick Spiller
Bronze  GBRHarry Johnson

I alt 12 boksere stillede op i klassen; ni briter, to danskere, og én franskmand.

Mellemvægt (71,67 kg)

John Douglas; olympisk mester i mellemvægt
MedaljeLandBokser
Guld  GBRJohn Douglas
Sølv Reginald Baker
Bronze  GBRWilliam Philo

Ti boksere stillede op i klassen; seks briter, tre franskmænd og én fra Australasien

Sværvægt (over 71,67 kg)

MedaljeLandBokser
Guld  GBRAlbert Oldman
Sølv  GBRSydney Evans
Bronze  GBRFrederick Parks

Seks boksere deltog, alle fra Storbritannien.

Kilder

Noter

51°31′38″N 0°06′15″V / 51.52736°N 0.10425°V / 51.52736; -0.10425