Australian Open-mesterskabet i damesingle

Damesingleturneringen ved Australian Open er blevet spillet i flere forskellige byer: Brisbane, Adelaide, Sydney og Melbourne, alle i Australien. Begivenheden blev afholdt i en ny by hvert år, indtil Melbourne blev valgt som fast værtsby fra og med 1972, hvorefter turneringen hvert år blev spillet i Kooyong Lawn Tennis Club, indtil den flyttede til Melbourne Park i 1988.^[2]

Indtil 1988 var turneringen udelukkende blevet spillet på græsbaner, men i forbindelse med flytningen fra Kooyong til Melbourne Park blev turneringens underlag skiftet til hardcourt-typen Rebound Ace. I 2008 skiftede man imidlertid til en ny hardcourt-type: Plexicushion. I 2020 skiftede man leverandør af baneoverflade til GreenSet, men selve underlaget forblev det samme.^[2][7][8] Ingen spillere formåede at vinde damesinglemesterskabet på både græs og Rebound Ace. Serena Williams er den eneste, der har vundet damesingletitlen på både Rebound Ace og Plexicushion.^[9]

Turneringsreglerne for damesinglemesterskabet er flere gange blevet ændret. Turneringenen er dog altid blevet spillet som en cupturnering, og alle kampe er blevet spillet bedst af tre sæt.^[1] Fra begyndelsen i 1922 blev alle sæt afgjort med mindst to partiers forskel. Siden 1971 er der imidlertid blevet spillet med tiebreak-afgørelse i de to første sæt, bortset fra i 1980-82, hvor der blev spillet med tiebreak i alle tre sæt.^[1][10] I 2019 indførte man også tiebreak-afgørelse i tredje sæt, dog med den modifikation, at der spilles en match tiebreak til 10 point i stedet for en almindelig tiebreak til 7 point.

Hovedturneringen har siden 1987 haft deltagelse af 128 spillere. Inden da bestod hovedturneringen af 64 spillere i 1970, 1973-75 og 1980-85, mens der i det første åbne mesterskab i 1969 samt i perioderne 1971-71 og 1976-79 kun var 32 spillere med i hovedturneringen.^[11]

Vinderen af mesterskabet får efter finalen overrakt mesterskabets trofæ, Daphne Akhurt Memorial Cup, ved en sejrsceremoni på banen. Trofæet er en høj, elegant, forsølvet pokal forsynet med forgyldte emblemer bestående af korslagte tennisketchere på en krans på både soklen og låget. Den er doneret af New South Wales Lawn Tennis Association og opkaldt efter Daphne Akhurst, der vandt det australske damesinglemesterskab fem gange på seks år i perioden 1925-30, og som også vandt fem damedouble- og fire mixed double-titler. Pokalen blev indført i 1934, hvor den første gang blev overrakt til Joan Hartigan efter hendes sejr i singlemesterskabet.^[12]

Inskriptionen på pokalens skål lyder:^[13]

Navnene på mestrene siden 1934 er indgraveret på en sølvplade fastgjort på den runde sokkel.

Pokalen er en vandrepokal, og mesteren får ikke den originale pokal med hjem. Til og med 2010 modtog vinderen en kopi af trofæet i reduceret størrelse til ejendom, men siden 2011 har vinderen modtaget en kopi af pokalen i fuld størrelse til evig arv og eje.^[14]

Siden 1969 har der endvidere været pengepræmier til deltagerne, og i perioderne 1984-85 og 1991-95 samt siden 2001 har kvindernes og mændenes præmier været lige store. En kort overgang i perioden 1987-88 var førstepræmien i damesingle endda større end præmien til vinderen af herresinglemesterskabet.^[15][16] De seneste år har præmiebeløbene været kraftigt stigende, og i 2018 modtog vinderen en pengepræmie på A$ 4.000.000. Fra 2021 blev præmierne til mesteren, finalisten og semifinalisterne imidlertid sat ned for i højere grad at tilgodese spillerne, der tabte i kvalifikationen eller i første til fjerde runde.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Australian Open
• Australian Open