Askariasis

Askariasis er en sygdom, der forårsages af parasitten spolorm Ascaris lumbricoides.[1] I over 85 % af alle tilfælde giver sygdommen ingen symptomer, særligt hvis der er en lav forekomst af orme.[1] Symptomerne tiltager med forekomsten af orme og kan omfatte stakåndethed og feber ved sygdommens begyndelse.[1] Disse symptomer kan blive efterfulgt af oppustethed, mavesmerter og diarré.[1] Børn er hyppigst ramt, og hos børn kan sygdommen også medføre nedsat vægtøgning, fejlernæring og indlæringsvanskeligheder.[1][2][3]

Askariasis
Klassifikation
Ascaris lumbricoides
Information
NavnAskariasis
Medicinsk fagområdehelmintolog,
infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKSDB77
ICD-10B77
ICD-9127.0
OMIM604291
DiseasesDB934
MedlinePlus000628
eMedicinearticle/212510
ICD-9-CM127.0 Rediger på Wikidata
MeSHD001196 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Smitten overføres, når personen indtager mad eller drikke, der indeholder Ascaris-æg fra afføring.[2] Æggene klækkes i tarmene, trænger gennem bugvæggen og finder vej til lungerne via blodet.[2] Her trænger de ind i alveolerne og passerer op via luftrøret, hvor de hostes op og sluges.[2] Larverne føres derefter for anden gang via maven og ind i tarmen, hvor de bliver til voksne orme.[2]

Sygdommen forbygges bedst ved renlighed, hvilket omfatter god adgang til toiletter og korrekt og hygiejnisk bortskaffelse af afføring.[1][4] Håndvask med sæbe skulle også være forebyggende.[5] I områder, hvor over 20 % af befolkningen er smittet, anbefales det at behandle alle personer regelmæssigt.[1] Det er almindeligt at blive smittet gentagne gange.[2][6] Der findes ingen vaccine.[2] De behandlinger, der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO er lægemidlerne albendazol, mebendazol, levamisol eller pyrantelpamoat.[2] Andre virksomme stoffer er tribendimidin og nitazoxanid.[2]

Cirka 0,8 til 1,2 milliarder mennesker på verdensplan har spolorm, og de hyppigste forekomster er blandt befolkninger i subsaharisk Afrika, Latinamerika og Asien.[1][7][8] Dette gør spolorm til den den mest almindelige type jordbundsoverført indvoldsorm.[7] I 2010 medførte den circa 2.700 dødsfald i forhold til 3.400 i 1990.[9] En anden type Ascaris rammer svin: Ascaris suum.[1]

Referencer