Aqqaluaq B. Egede

grønlandsk politiker

Aqqaluaq Biilmann Egede (født 1981 i Narsaq)[1] er en grønlandsk politiker fra Inuit Ataqatigiit. Han har siden april 2022 været minister for råstoffer og justitsvæsen, og han var tidligere været finans- og skatteminister (2016-2018) og fiskeri- og fangerminister (2021-2022).

Familie

Aqqaluaq B. Egede er søn af Johanne Biilmann Egede[2] og hendes mand Bjarne Egede.[3] Han er derved dattersøn af skindkonsulent Martha Biilmann[3] og sønnesøn af fisker og politiker Carl Egede.[4]

Politisk karriere

Egede var medlem af kommunalbestyrelsen i Narsaq Kommune 2005-2008 og i den sammenlagte Kujalleq Kommune 2009-2013. Han var suppleant til Inatsisartut i 2007 og har været medlem af Inatsisartut siden valget i 2009.[1]

Da Kuupik Kleist gik af som formand for Inuit Ataqatigiit 31. marts 2014 blev Egede fungerende formand for partiet.[5] Egede meddelte sit kandidatur til formandsposten 16. april 2014,[6][7] men tabte snævert formandsvalget idet fik han 35 stemmer på IA's ekstraordinære landsmøde 31. maj 2014, mens Sara Olsvig vandt med 37 stemmer.[8]

Egede var finans- og skatteminister i Regeringen Kim Kielsen III fra 27. oktober 2016 til 15. maj 2018.[9]I Regeringen Múte Bourup Egede I var han fiskeri- og fangerminister fra 23. april 2021 til 4. april 2022.[10] Ved dannelsen af Regeringen Múte Bourup Egede I gik fiskeri- og fangstområdet til Siumut, og Egede blev i stedet minister for råstoffer og justitsvæsen fra 5. april 2022.[11][12]

Privatliv

Egede er udlært som tømrersvend i 2005. Han har en samlever og tre børn.[1]

Referencer