Abu Talal
Abu Talal (1957-1995, også Abu Talal Al-Qasimy, Talal al-Qasimy, Tal'at Fuat Kasem, Tal'at Quasim, Talat Fouad Qassem, Talat Fouad Kasem, Talal Fuat Kasem[1][2])var en egyptisk leder i terrororganisationen al-Gama'a al-Islamiyya, der havde politisk asyl i Danmark.
| Abu Talal | |
|---|---|
| Kæle/øgenavn | أبو طلال القاسمي  |
| Født | 1957 Nag Hammadi, Egypten |
| Død | 1995 Zagreb, Kroatien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Minya Universitet |
| Beskæftigelse | Terrorist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Abu Talal formede i 1970'erne en gruppe ved universitetet i Minya, der blandt andet var inspireret af Sayyid Qutbs skrifter, og som pressede universitetet til kønsopdeling og etablering af en moske.Omkring 1977-1978 etablerede aktivisterne organisationen al-Gama'a al-Islamiyya.Den egyptiske præsident, Anwar Sadat, blev i 1981 myrdet af Khalid al-Islamibuli, der var rekrutteret af al-Gama'a al-Islamiyya.To uger før var Abu Talal blevet arresteret, og han blev ved den efterfølgende retssag idømt 7 års fængsel for involvering i mordet.Han sad dog i 8 år, før han flygtede via Sudan til Pakistan og Afghanistan.[3]I fængslet havde han fået kontakt til Ayman al-Zawahiri og andre militante islamister.[4]
I Peshawar i Pakistan begyndte Abu Talal at udgive organisationens magasin, Al-Murabitun.Dets første nummer havde titlen "Terror er måden at konfrontere Guds fjender på".[2]I Pakistan var han også involveret i oprettelse af sharia-domstole, (mahkama shari'yya) der udstedte dødstraffe til andre egyptere. En af disse resulterede i Farag Fodas død.I de følgende år blev han trænet i militante operationer, men da Egypten pressede Pakistan til at udlevere ham, flygtede han til Danmark.[3]Presset fra Egypten kom, efter al-Gama'a al-Islamiyya i samarbejde med al-Qaeda havde forsøgt at myrde den egyptiske leder Hosni Mubarak under hans besøg i Addis Abeba.[5]
Dansk asyl
Den 6. maj 1992 kom Abu Talal til Danmark,[6] og senere fik han politisk asyl.[7]I november 1993 blev han interviewet i København og fortalte åbent sin historie. Interviewet blev udgivet i tidsskriftet Middle East Report i begyndelsen af 1996.[3]Under sit ophold i Danmark havde Abu Talal også forbindelse til tre arabere i Århus, der blev anklaget for terrorisme i den såkaldte Egypter-sag.[8]Han plejede også omgang med dansk-marokkaneren Said Mansour, "Boghandleren fra Brønshøj", der i 2007 blev dømt for opfordring til terrorisme.[9]Selv prædikede Abu Talal i den københavnske Tauba-moske på Vesterbrogade, hvor han talte for hellig krig i Palæstina og Bosnien.[2]Prædikerne påvirkede blandt andet den marokkanske dansker Omar Maarouf, der 10 år senere blev dømt til døden ved en terrorretssag i Marokko.[10]
Mens Abu Talal boede i Danmark, var han "genstand for betydelig opmærksomhed fra Politiets Efterretningstjenestes side".[11]
Under Bill Clintons præsidentperiode begyndte USA at udføre hemmelige operationer i et fangeprogram, og Abu Talal blev den 22. september 1995 det første mål for disse ekstraordinære operationer.[12]I en CIA-operation blev han tilbageholdt i Kroatien og overført til Egypten.I Egypten blev han øjensynligt henrettet.[7]Abu Talal var selv rejst til borgerkrigen i Eksjugoslavien. Hvad han præcist skulle dernede, foreligger der forskellige udsagn om.
Abu Talals kone og børn fortsatte med at bo i Danmark.[13]
Omtale af sagen
Ifølge officiel information henlagde det danske Udenrigsministerium sagen i 1999.Først i midten af 2000'erne fik offentligheden videre kendskab til Abu Talals skæbne.Human Rights Watch omtalte sagen i maj 2005.[14]Dele af sagen kom også frem, da det italienske politi i 2005 efterforskede en lignende sag med en bortførelse i Milano i 2003 af egypteren Abu Omar.[13]Senere bekræftede CIA-chefen Michael Schuler sammen med flere andre CIA-chefer, at CIA var involveret, og at CIA udleverede ham til Egypten.[7]
Efterfølgende er Abu Talal-sagen indgået i en diskussion, der har indeholdt flere aspekter.Dels er det blevet hævdet, at danske myndigheder kendte til CIA-operationen, selv om flere danske regeringer har hævdet ikke at kende til fangeprogrammet,[15]dels har der været diskussion om Danmark som helle for internationale islamistiske terrorister i 1990'erne.
En af de første bøger, der beskæftigede sig med sagen, var Lorenzo Vidinos Al-Qaeda i Europa fra 2005, udgivet i Danmark i 2006.[16]Senere i 2009 brugte journalisten Morten Skjoldager et kapitel på Abu Talal i sin bog Truslen indefra om islamistiske terrorisme.[17]Også Matias Seidelin beskrev sagen i sin bog fra 2012, Allahs danske krigere.[18]